Skip to main content

Anna Nowik’s Swing Lovers vender tilbage til Fredensborg Jazzklub

14. marts 2025

Fredag den 28. marts 2025 får Fredensborg Jazzklub besøg af det polske swingband Anna Nowik’s Swing Lovers. Bandet kommer fra Stettin i Polen og byder på en forrygende swingende spillemåde, hvor Anna Nowik både synger og spiller trompet og trækbasun.

Anna, der har gæstet Danmark flere gange som solist, optræder nu med sit eget polske band, som begejstrede publikum ved deres sidste besøg i Fredensborg i oktober 2023.

På baggrund af den store positive respons fra sidste koncert ser Fredensborg Jazzklub frem til et fantastisk arrangement, og man forventer et fyldt hus. Koncerten finder sted i Fredensborg Golfklubs restaurant og begynder kl. 19.00, men for dem, der ønsker en lækker middag før musikken starter, er der mulighed for at nyde en 2-retters menu kl. 17.30.

Billetter kan købes ved at kontakte jazzklubbens formand, Ole Holde, på e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 20 67 52 25.

Det bliver en uforglemmelig aften med swingende musik og en fantastisk stemning – vi glæder os til at byde Anna Nowik og hendes band velkommen tilbage til Fredensborg!

Lyt til netradio