Skip to main content

Vil I være med til at skabe et stort kulturelt arrangement på Fredtoften?

28. april 2015

Kulturudvalget har afsat 100.000 kr. til et stort kulturarrangement på Fredtoften i 2015 og ønsker at invitere alle foreninger i Fredensborg Kommune til at være med til at løfte opgaven, derfor har man udsendt denne meddelelse til samtlige foreninger i kommunen.


Kulturudvalget har afsat 100.000 kr. til et stort kulturarrangement på Fredtoften i 2015 og ønsker at invitere alle foreninger i Fredensborg Kommune til at være med til at løfte opgaven, derfor har man udsendt denne meddelelse til samtlige foreninger i kommunen, skriver Kulturelt Samråd Fredensborg på deres hjemmeside.

Det er ikke besluttet, hvordan rammen for det kulturelle arrangement skal se ud, så det er jer, der bestemmer, hvordan og hvorledes arrangementet skal udfolde sig. Det kan være en koncert, musikfestival, folkedans, friluftsteater, rollespil, karneval, vikingemarked osv.

I må meget gerne gå flere foreninger sammen om at skabe, arrangere og afvikle arrangementet, skriver formand for Kulturudvalget Ulla Hardy-Hansen i meddelelsen til foreningerne og fortsætter: De eneste krav fra vores side er, at arrangementet skal foregå på Fredtoften og at vi skal godkende jeres budget og efterfølgende regnskab for arrangementet. Arrangementet skal være åbent for alle, dvs. at det ikke må være et arrangement kun for foreningsmedlemmer.

Hvis I er interesserede i at være med til at skabe et kulturelt arrangement på Fredtoften, så giv besked til Center for Kultur, Idræt og Sundhed, inden torsdag d. 7. maj 2015.
Alle interesserede foreninger inviteres herefter til et møde på Fredensborg Rådhus mandag d. 11. maj kl. 16.30 for at få alle ideerne til at mødes.

Kontaktinformation
Kulturkonsulent Marie Louise Wittenkamp, tlf.: 72 56 54 26 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Lyt til netradio