Skip to main content

Sjov eventyrtime om Pippi Langstrømpe

1. juni 2018

Astrid Lindgren har skrevet skønne, fantasifulde historier om Pippi Langstrømpe, der både har abe, hest og villa. På Humlebæk Bibliotek tirsdag den 12. juni kan man få lov til at dykke ned i de gode historier gennem oplæsning og leg.

Børnebibliotekar Anita Hartelius indbyder til en sjov og underholdende eventyrtime om Pippi Langstrømpe på Humlebæk Bibliotek tirsdag den 12. juni klokken 16.15-17.00. Der vil blive læst højt fra de velkendte og frække historier om Pippi, som derefter vil inspirere til sjove lege – blandt andet skal der skures gulv på bedste Pippi-manér, der skal leges jorden er giftig, og man kan også få lov til at afprøve, om man er ligeså bomstærk som den egenrådige pige. Der vil ligeledes være mulighed for at klæde sig ud, og efterfølgende kan man blive på biblioteket og farvelægge flotte Pippi-tegninger.

Eventyrtimen er for de 4-6 årige børn og deres voksne. Det er ganske gratis at være med, men tilmelding er nødvendig og kan ske via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under Aktiviteter.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio