"Sammenholdfamilie" i Fredensborg
Fredensborg Kommunes Kunstfond var værter tirsdag ved indvielse af skulpturen "Sammenholdfamilie" af Pontus Kjerrman der nu kan ses ved den gamle Bio i Fredensborg.
Fredensborg Kommunes Kunstfond var værter tirsdag ved indvielse af skulpturen "Sammenholdfamilie" af Pontus Kjerrman der nu kan ses ved den gamle Bio i Fredensborg.
Pontus Kjerrman har som billedhugger udført en række udsmykninger, bl.a. vandkunst til Køge stationsplads og drikkevandsfontæner på Køge gågade, vandkunst på Vejle gågade og skulpturinstallation over for Frederiksbergcentret.
Han er en del af ledergruppen for kunstnersammenslutningen Corner, der årligt udstiller på Sophienholm.
Ulla Hardy-Hansen udtalte følgende ved indvielsen:
Sammenholdfamilie
Det er altid dejligt at kunne byde nye borgere velkommen til Fredensborg.
Fra politisk side efterlyser man hele tiden ressourcestærke familier, der kan bidrage til kommunens udvikling. Det er jeg overbevist om, at I kan.
Skabt og navngivet af Pontus Kjerrman - “Sammenholdfamilie”.
Nu skal I lige ha lidt tid til at orientere Jer i de nye omgivelser. Men jeg er sikker på, at I kommer til at føle Jer godt tilpas og hjemme her - på netop det sted I har valgt at slå Jer ned.
Kulturen i ryggen som læ og slottet med alverdens mangfoldighed for Jeres øjne.
I må være forberedt på at blive mødt med undrende blikke i starten, når I prøver at komme i kontakt med Jeres medborgere, der haster forbi.
I ligner jo ikke os andre, eller gør I?
Mange vil sikkert spørge, om I er mennesker, der ligner dyr ….. eller dyr, der ligner mennesker?
Men pludselig - eller ganske langsomt - for det sker en dag - så vil vi turde erkende, at I er noget af os selv - det sande/oprindelige/virkelige os.
Det er jo netop den refleksion, der afslører Jeres identitet:
For I er jo hverken-eller og både-og!
Men I er, uanset hvad, sammenhold.
Kroppe i omfavnelse og sjælesang.
Og så vil mange af os måske turde indrømme, at vi har ventet på Jer - måske endda savnet Jer.
Og så -næste gang vi går forbi Jer - vil vi ikke undres, men smile og nikke.
For vi er hinandens spejlbillede.
Og spejlbilleder ved vi jo, vi skal have lidt tid til at vænne os til.
Så….. rigtig hjertelig velkommen til Jeres nye hjem.
Hør Radio Humleborgs reportage fra arrangementet her
{fcomments on}