Så fik Fredensborg deres Kulturhus
Mandag den 25. august 2014 var der stiftende generalforsamling i den ny forening Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio, og en ny bestyrelse blev valgt .
Mandag den 25. august 2014 var der stiftende generalforsamling i den ny forening Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio, og en ny bestyrelse blev valgt .
Cirka 30 personer fra omkring 20 forskellige foreninger, var mødt frem for at stifte en ny forening med navnet ”Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio”
På mødet blev man enige om vedtægter, og derefter skulle der vælges en bestyrelse, som blev:
Formand:
No Widding fra Bevaringsforeningen Fredensborg
Bestyrelsesmedlemmer:
Marlene Deichmann fra Bevaringsforeningen Fredensborg
Søren Bøgh fra Borgerforeningen Fredensborg
Knud Ditlevsen fra Fredensborg Brass Ensemble
Poul Juul fra Fredensborg Søparks Antenneforening
Lone Gothenborg fra Nordsjællands Tangoforening
Thomas Malling fra Madam Mangor.
Radio Humleborg har talt med den nye formand No Widding. Lyt til indslaget her:
Her følger de vedtagende vedtægter:
VEDTÆGTER
§1 NAVN og ADRESSE
Foreningens navn er ”Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio”, foreningens adresse er Jernbanegade 4, 3480 Fredensborg.
§2 FORMÅL
Foreningens formål er at fremme kulturelle aktiviteter i Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio eller i Fredensborg By og Kommune.
Og at drive Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio i henhold til driftsaftale med Fre¬dens¬borg Kommune.
§3 MEDLEMMER
Som medlemmer af foreningen optages lokale foreninger uden selvstændigt hjem¬stedslokale, men hjemmehørende i Fredensborg Kommune. Hvert medlem har 1 stemme.
Enkeltpersoner kan optages uden stemmeret.
Medlemmer, der modarbejder foreningens formål, eller ikke overholder bestyrel¬sens retningslinjer, kan udelukkes af foreningen. Denne beslutning kan ankes til førstkommende ordinære generalforsamling.
§4 INDMELDELSE og KONTINGENT
Optagelse i foreningen er gældende, når kontingentet er modtaget i overensstem¬melse med reglerne herom. Kontingentet betales for et kalenderår ad gangen. Ved manglende betaling betragtes medlemskab som ophørt.
§5 GENERALFORSAMLING
Ordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen med 4 ugers varsel senest 3 måneder efter regnskabsårets udløb. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med 4 ugers varsel af formanden eller af mindst 4 af bestyrelsens medlemmer med angivelse af dagsorden.
Indkaldelse sker ved opslag i Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio, på foreningens hjemmeside og ved mails til medlemmerne.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde:
a) Valg af dirigent
b) Formandens beretning
c) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse
d) Forslag fra bestyrelse og medlemmer
e) Fremlæggelse af budget, herunder kontingent, til godkendelse
f) Valg af formand
g) Valg af 3 medlemmer til bestyrelsen
h) Valg af suppleant(er)
i) Valg af revisore
Forslag til pkt. d) skal være bestyrelsen i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen.
Ved første valg vælges 6 medlemmer til bestyrelsen. 3 af disse afgår ved lodtrækning efter 1 år.
Genvalg kan finde sted.
Foreningens fremmødte medlemmer er beslutningsdygtige på generalforsamlingen. Vedtagelser sker ved almindelig stemmeflerhed. Hvert medlem kan medbringe én fuldmagt. Fuldmagter godkendes af dirigenten umiddelbart efter dennes valg.
§6 REGNSKAB og TEGNINGSRET
Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Bestyrelsens medlemmer skal til enhver tid have adgang til det ajourførte regnskab.
Foreningen tegnes af formanden tillige med et andet medlem af bestyrelsen. Ved formandens forfald tegnes foreningen af næstformanden tillige med et andet medlem af bestyrelsen.
Foreningen kan alene hæfte med sin formue. Medlemmerne og bestyrelsen hæfter ikke for foreningens gæld.
§7 BESTYRELSEN
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsens poster et ulønnede.
Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart når nyvalg har fundet sted med næstfor¬mand, kasserer og sekretær.
Bestyrelsesmøder afholdes når formanden, eller 3 bestyrelsesmedlemmer, indkalder hertil med angivelse af dagsorden.
Suppleanter kan inddrages i bestyrelsens arbejde, dog uden stemmeret.
§8 FORENINGENS OPLØSNING
Opløsning skal vedtages på to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvorefter evt. midler skal anvendes til formål, der gavner kulturlivet i Fredensborg By eller Kommune.
Disse vedtægter er således vedtaget på den stiftende generalforsamling i Kultur¬hu¬set Fredensborg Gamle Bio, Jernbanegade 4, 3480 Fredensborg, den 25. august 2014.
Hør flere indslag i programmet Morgenkrydderen på Radio Humleborg søndag mellem kl. 10 og 12.00
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.