Rejsebrev nr 2 fra Ragnarock i Tanzania
Ragnarock rejste fra Morogoro efter 14 dages ophold kl. 8 om morgenen. Efter 5 timers bumlet bustur bl.a. igennem ankom nationalparken Mikumi ankom Ragnarock og partnergruppen Ngoma Afrika til byen Iringa.
Ragnarock rejste fra Morogoro efter 14 dages ophold kl. 8 om morgenen. Efter 5 timers bumlet bustur bl.a. igennem ankom nationalparken Mikumi ankom Ragnarock og partnergruppen Ngoma Afrika til byen Iringa.
Vores opmærksomhed blev hurtigt fanget af det sted vi den efterfølgende dag skulle spille, Neema Craftsshop and Cafe'.
Neemua består af en cafe' på første etage og en "craftsshop" på underetagen, hvor man for en ganske beskeden sum kan købe håndlavede smykker, kjoler, tekstilprint og andre finurligheder.
Cafeen er lavet i europæisk stil med "rigtig" maskinkaffe, som vagte stort glæde blandt deltagerne der de seneste par uger havde levet af tanzaniansk instant-kaffe.
Man har også mulighed for at købe diverse kager og varme retter - alt sammen noget, der tiltalte et bundt mzunguer som os, og vi endte da også med at spise aftensmad og frokost der et par dage i træk.
Hvad der dog gør Neema til noget ganske særligt er, at det er et sted, hvor alle ansatte, minus bestyreren, er handikappede Tanzanianere.
Hele personalet på cafeen er døvt, hvilket kan føre til alternative kommunikationsmåder når man prøver at forklare, at man skal bestille bord til 21 mennesker.
Hele stedet bliver bestyret på en non-profit base, hvor målet er at give de mennesker, der lever på bunden af det tanzanianske samfund, en mulighed for et liv og for at bevise over for sig selv og samfundet, at handikappede også kan noget.
Vi blev hurtigt enige internt i gruppen om, at det bestemt var et sted der var værd at støtte, så vi spyttede rundhåndet i kaffebøtten.
