Ragnarock præsenterer årets fjerde forestilling

"Klar Parat Pirat" er lavet af en gruppe børn fra 4.til 6. klasse sammen med deres undervisere Michaell Jensen og Morten Lavrentiew.

"Klar Parat Pirat" er lavet af en gruppe børn fra 4.til 6. klasse sammen med deres undervisere Michaell Jensen og Morten Lavrentiew.
I forestillingen "Klar Parat Pirat" befinder vi os ombord på et frygtindgydende piratskib. I et søslag imod et japansk skib er piratkaptajnen faldet overbord sammen med 3 trofaste besætningsmedlemmer, og han jagter nu sit eget skib på en lille tømmerflåde.
I mellemtiden har skibets tosse udnævnt sig selv til kaptajn på piratskibet og sat kurs mod Japan. Men kan den nye kaptajn overhovedet styre et rigtigt piratskib, kan den rigtige piratkaptajn indhente sit eget skib på en tømmerflåde, og hvilke andre eventyr venter de grusomme pirater på deres rejse?
Forestillingen spilles på Baunebjergscenen i Humlebæk mandag den 23. marts, onsdag 25. marts og torsdag 26. marts, alle dage kl. 19. Baunebjergscenen ligger på Humlebæk skole, udskolingen, Baunebjergvej 401 i Humlebæk.
Billetter kan købes igennem Ragnarocks hjemmeside www.ragna.dk. Prisen er 40 kr. Medlemmer af Ragnarock kommer ind for 30 kr. Der er også billetsalg ved indgangen, hvis der er billetter tilovers. Der er kun få billetter tilbage til premieren.
På hjemmesiden kan man også bestille billetter til ungdomsholdets store musikteaterforestilling "S Ø V N", der får premiere torsdag 16. april.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.