Skip to main content

Råcreme – koret med den fede lyd – har været på weekend før koncert

8. november 2014

Forrige weekend var 48 sangere fra Det rytmiske kor Råcreme forsamlet på Bymose Hegn i Helsinge. Det er en dejlig tradition, som koret holder i hævd hvert efterår, inden deres efterårskoncert, som i år afholdes lørdag d. 22. nov. kl. 16.00 i Torpen Kapel, Nederste Torpenvej 3, 3050 Humlebæk.

Forrige weekend var 48 sangere fra Det rytmiske kor Råcreme forsamlet på Bymose Hegn i Helsinge. Det er en dejlig tradition, som koret holder i hævd hvert efterår, inden deres efterårskoncert, som i år afholdes lørdag d. 22. nov. kl. 16.00 i Torpen Kapel, Nederste Torpenvej 3, 3050 Humlebæk.

Billetter købes ved indgangen. Entré 40 kr. Børn 20 kr. / på skødet er gratis.

I weekenden bliver der øvet på højtryk, og de der har fulgt koret gennem årene, vil kunne hører, at der virkelig finpudses stemmer, udtale, tonering m.m. på gamle som nye numre. I år er ingen undtagelse.  Som altid bliver det en koncert med en god blanding af nye og gamle numre og mange musikgenrer.  Der bliver sunget en blanding af gospel og pop/rock, koret går bl.a. Burhan G, Toto og Destiny’s Child i bedene.

For de der ikke har kendskab til koret, er Råcreme et velsyngende, rytmisk og festligt amatørkor, som består af ca. 50 sangere mellem 18 og 70 år. Koret akkompagneres af den meget dygtige pianist, Anders Sten-Hansen og ledes og dirigeres af den ambitiøse Anders C. Nielsen, som leder flere andre kor i Nordsjælland. 

 Råcreme lægger vægt på de musikalske udfoldelser, men også på at have det sjovt. De centrale værdier er sangglæde, humor og udfordringer, og det håber sangerne, at publikum kan mærke, når de optræder.

Hvis dette har gjort dig nysgerrig, skal du være mere end velkommen til koncerten, og hvis du er forhindret, kan allerede nu afsløres, at Råcreme også optræder på Nivågård Malerisamling lørdag d. 6. dec. kl. 11.00. og til lysgudstjeneste i Humlebæk Kirke torsdag d. 29. januar 2015 kl. 20.00.

Du kan også se og høre mere om koret på www.Råcreme.dk , og selvfølgelig kan du finde os på Facebook https://www.facebook.com/raacreme?ref=bookmarks " , måske har du lyst til at synge med, koret søger flere mænd.

 

Lyt til netradio