Skip to main content

PODCAST: Forpremiere på Lykke-Per i Humlebio

16. august 2018

Onsdag den 22. august har Humle Bio forpremiere på den danske film Lykke-Per instrueret af Bille August efter Nobelpristageren Henrik Pontoppidans berømte udviklingsroman om den jyske præstesøn Per Sidenius' søgen efter det lykkelige liv. 

Onsdag den 22. august har Humle Bio forpremiere på den danske film Lykke-Per instrueret af Bille August efter Nobelpristageren Henrik Pontoppidans berømte udviklingsroman om den jyske præstesøn Per Sidenius' søgen efter det lykkelige liv.  

På jagt efter lykken flytter Per væk fra det landlige Jylland, sin strenge opvækst i det stærkt religiøse hjem og sin patriarkalske præstefar, og sætter sejl mod København for at studere til ingeniør og realisere et stort visionært og moderne energiprojekt, baseret på vind- og bølgeenergi. I hovedstaden kaster Per sig ud i storbylivet og indgår med livsappetit og glæde i det muntre og ubekymrede selskabsliv og får kontakt med den jævnaldrende Ivan fra den rige jødiske familie Salomon, som fascineres og begejstres af Pers ambitioner, og som vil hjælpe ham med at føre det ud i livet.

Hos familien Salomon får Pers projekt næring, og Per får øje på mulighederne ved deres venskab og forelsker sig i datteren Jakobe som i første ombæring ikke har meget tilovers for den unge visionære præstesøn. Men Jakobe fascineres af Pers ihærdighed og stædighed og må til sidst give efter for kærligheden. Nu burde Pers lykke være gjort. Med hans kontakter til en af Danmarks rigeste familier og hans forlovelse med familiens smukke datter ser hans fremtid lys og lovende ud. Men stadig trækkes Per med arrene fra barndommen og hans dogmatiske familie, der stadig ikke accepterer hans nye liv og hans jødiske forlovelse.

Trods al sit held og fremgang har Per svært ved at bryde båndene og slippe af med de sår, hans strenge, religiøse baggrund har givet ham, og han frygter, at han nu som voksen vil komme til at gentage faderens adfærd.

I Rollerne ses bl.a. Esben Smed, Katrine Greis-Rosenthal, Julie Christensen, Rasmus Bjerg, Tommy Kenter m.fl. Filmen har Danmarks premiere den 30. august men kan altså ses i Humlebio onsdag den 22. august kl. 20.00. Filmen varer 2,45 timer.

Hør her Mikkel Fra Humlebio fortælle om filmen og hvad de ellers har at byde på den kommende tid i Humlebio.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio