Skip to main content

PODCAST: 700 skole-elever til OL-Stævne i Fredensborg

20. maj 2018

Mere end 700 skoleelever fra store dele af Fredensborg Kommune, dystede i fredags om en plads i finalen, ved skole OL stævne i Fredensborg. Vinderen ville få en klassetur til skole OL finalen i Aarhus senere på året.

Mere end 700 skoleelever fra store dele af Fredensborg Kommune, dystede i fredags om en plads i finalen, ved skole OL stævne i Fredensborg. Vinderen ville få en klassetur til skole OL finalen i Aarhus senere på året.

Stævnet er en del af et landsdækkende samarbejde, hvor der i samarbejde med lokale foreninger afholdes knapt 100 skole OL stævner. Her har næsten 3.000 klasser deltaget i de indledende konkurrence-runder, og Fredensborg Atletik Klub, Kokkkedal IK og Fredensborg Kommune gør meget ud af, at børnene og tilskuerne skal kunne mærke suset fra de ”rigtige” olympiske lege.

Derfor var der til stævnet på Fredensborg Stadion både indmarch, fælles opvarmning, og taler af borgmester Thomas Lykke Petersen samt formanden for Fritids og idrætsudvalget, Bo Hilsted.

Jan Pold, der er formand for Fredensborg Atletik Klub, glæder sig over, at der kommer fokus på atletik.

“Det jeg glæder mig mest til ved Skole OL er, at se gejsten og ilden i øjnene hos mere end 700 elever. Også hos dem som måske ikke er de største konkurrencemennesker til dagligt. Jeg glæder mig også til at se, hvordan eleverne hepper på hinanden og står sammen. Det er en wow-effekt, det har på eleverne, når man virkelig oplever et godt resultat. Derfor er stemningen og lyden på stadion helt fantastisk og noget, jeg virkelig glæder mig til”, siger han i en pressemeddelelse.

Nyrenoveret stadion

Fredensborg Stadion har længe været under renovering og entreprenøren var i dagene op til stævnet i gang med at lægge sidste hånd på renoveringen af Fredensborg Stadion, og dele af stadion blev da også færdigt inden stævnet.

Skole OL har i år 10-års jubilæum og bag skole OL står Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Atletik Forbund med støtte af Nordea-fonden, TrygFonden og Aarhus Kommune.

I år vil samlet set mere end 100.000 tusinde 4.-7. klasseelever deltage i de indledende konkurrencer.

Radioens reporter fik en snak med Jan Pold om arrangementet og stadion renoveringen. Lyt med her til et uddrag af intervieet. Hele samtalen kan høres i Radio Humleborg søndag den 20. maj kl. 10-12 med genudsendele mandag den 21. maj kl. 18-20.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio