Skip to main content

Oplev lokal forfatter på Nivå Bibliotek

23. august 2021

Den anmelderroste lokale forfatter Bjørn Poulsen stiller den 7. september op til en samtale på Nivå Bibliotek om sin opvækst og sin debutroman.

 

Den anmelderroste lokale forfatter Bjørn Poulsen stiller den 7. september op til en samtale på Nivå Bibliotek om sin opvækst og sin debutroman.

I foråret 2020 udkom Bjørn Poulsens debutroman ”Opkald fra Mælkevejen”. Den fik flotte anmeldelser og blev nomineret til debutantprisen ved Bogforum. Den 7. september klokken 19-21 kan man på Nivå Bibliotek høre Bjørn Poulsen i samtale med bibliotekar Mille Sommer Schütt fortælle om romanen og baggrunden for den: En kaotisk og anderledes opvækst med en skizofren mor og et umenneskeligt ophold på kostskolen Herlufsholm.

Bjørn Poulsen bor til daglig i Humlebæk. Det er også her han har sit kunstnerværksted, for ud over at være romanforfatter er Bjørn Poulsen en anerkendt billedhugger, hvis offentlige skulpturer pryder mange torve og pladser rundt omkring i Danmark.

Billetter til forfattersamtalen med Bjørn Poulsen kan købes for 50 kroner (40 kroner for medlemmer af Biblioteksklubben) via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside.

Er arrangementet med Bjørn Poulsen ikke nok, eller er man forhindret i at deltage, var han i december hovedperson i et afsnit af Fredensborg Bibliotekernes podcast, som kan høres via www.fredbib.dk/podcast.

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio