Skip to main content

Ohøj Humlebæk .... Der er dømt havnehygge på Humlebæk Havn

31. august 2015

Havnens Dag er den årlige hyggedag på Humlebæk Havn. Altid med stort fremmøde fra hele lokalområdet. Søndag den 6. september kl.12.30 skyder Humlebæk Havns Kanonerer, i fuld uniform, festdag i gang med Det danske Løsen og ekstra salut for den nyrenoverede havnekaj.

I den forbindelse vil der blive holdt et lille causeri fra Havnens fantastiske historie som kanonbådshavn.
Der er musik på kajen og i teltene, loppemarked med maritimt islæt, boder med mad, is og drikke. Kaffebaren er i år krydret med lokalt hjemmelavede kager under temaet ”kanonkage”. Store og flotte modelskibe vil sejle rundt i havnen med kaptajner fra Nordkystens modelskibsklub. Der vil være demonstration i havnen af en ”mand overbord” redningsaktion fra den Dansk Sørednings Selskab. Aktiviteter for børn med skattejagt på havnen med præmier....Bid livet i låret, søndag d. 6. sep.- med en hyggedag på havnen.

Arrangør: Gl. Humlebæk Havns Støtteforening og Humlebæk Havns Kanonerer.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio