Skip to main content

Nytårskoncerter i Teaterhuset

29. december 2016

Efter et års pause byder Nivå Amatør Teater atter velkommen til det fabelagtige orkester LOUISIANA JAZZBAND med festlige evigt unge DAIMI og senere på måneden gæstes scenen af Nivå Big Band.

Efter et års pause byder Nivå Amatør Teater atter velkommen til det fabelagtige orkester LOUISIANA JAZZBAND med festlige evigt unge DAIMI og senere på måneden gæstes scenen af Nivå Big Band.

Lørdag d. 7 januar 2017 kl. 20.00 kan man opleve Louisiana Jazzband med sangerinden Daimi i front.

Daimi er 'verdenskendt' i Danmark, hendes musikalitet og charme borger for en dejlig oplevelse hver gang hun er på scenen - ikke mindst på Nivå Teater, hvor hun og Louisiana Jazzband er en fast og elsket tradition. Hun er en velrenommeret skuespiller og har spillet revy med de største. At hun også synger jazz er måske knap så kendt. Men hun har sunget jazz i mange år og gør det med en rytmisk fornemmelse som placerer hende blandt de allerbedste.

Hun er en jazzsangerinde af nordisk karakter når hun synger med sin rene, klokkeklare stemme. I samarbejdet med Louisiana Jazzband kommer hendes kvaliteter allerbedst til udfoldelse.

Koncerten er støttet af Fredensborg kommunes kulturpulje.

Billetter til arrangementet koster kr. 150

Senere på måneden er det Nivå Big Band der er på plakaten.


Nivå Big Band skyder det ny år i gang søndag den 22. januar kl. 15.00 i Teaterhuset i Kalvehaven i Nivå. Det erfarne lokale orkester spiller swingmusik fra det klassiske bigband-repertoire, og eftermiddagen byder på et genhør med den professionelle sanger Martin Roy Wade, der begejstrede et fyldt teaterhus ved bandets nytårskoncert for et år siden.

Billetter à 100 kr. på 2712 2813 el. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nivå Amatør Teater
Kalvehaven 6,
2990 Nivå
Info & billetbestilling:
www.nivaateater.dk
27122813

Lyt til netradio