Skip to main content

Nu varmes motorerne op til Modelflyvningens store Dag

24. august 2016

Flymotorer over hele landet er ved at varme op til modelflyvningens uden tvivl største fælles arrangement: Modelflyvningen Dag, som traditionen tro finder sted den første søndag i september. Også modelpiloterne i NFK i Langstrup pudser på deres største, sjoveste, flotteste modeller. Flymotorer over hele landet er ved at varme op til modelflyvningens uden tvivl største fælles arrangement: Modelflyvningen Dag, som traditionen tro finder sted den første søndag i september. Også modelpiloterne i NFK i Langstrup pudser på deres største, sjoveste, flotteste modeller.

For også her, hvorfra ideen til Modelflyvningens Dag i øvrigt blev sendt i luften for fem år siden, vil hangarportene blive slået op for alle flyinteresserede i Nordsjælland. Man kan komme og kikke på de halsbrækkende manøvrer – eller man kan selv prøve at flyve et modelfly med rigtige motorer.

- På Modelflyvningens Dag vil der være godt og vel 5.000 modelfly i luften over Danmark. Så hvis man var astronaut Andreas Mogensen i et rumskib og kunne se dem alle sammen ville det være et utroligt syn, siger Nordsjællands Fjernstyrings Klub næstformand Anders Johansen, som er primus motor i Nordsjællands flyvedag. Men det bliver såmænd også utroligt nok dét, man kan se og opleve på himlen over model¬flyve¬pladsen i Langstrup.

Flyv selv for voksne

- Vi vil løbende flyve opvisning med nogle af vore hurtigste og største modeller fra vi åbner kl. 10 til vi lukker igen kl. 15. Ind imellem vil alle, der har lyst få lejlighed til at prøve vore skolefly, hvor en instruktør sørger for, at det bliver en sjov oplevelse uden styrt. Og når jeg siger alle, så er det alle. Ved de fleste af vore arrangementer tænker vi først og fremmest på børnene, men på Modelflyvningens Dag er der også plads til at mor og far prøver hvordan det er at have en fly mellem hænderne og vores dejlige hobby føles.

Anders Johansen lægger ikke skjul på, at Nordsjællands Fjernstyrings Klub i år har en særlige bagtanke med at slå et stort brød op: I mange år har der været venteliste for folk, der kunne tænke sig at komme til at flyve fra en af landets største og bedste modelflyvepladser. Men i år er der plads til at optage yderligere nogle få medlemmer.

- Og vi håber selvfølgelig, at folk vil benytte sig af åbningen. De vil ikke alene får mange sjove timer i selskab med fly, men de vil også blive lukket ind i et socialt netværk, hvor man trives og hvor der er plads til alle, siger Anders Johansen.
Det kan være kringlet at finde vej til Modelflyvepladsen. Men den letteste vejbeskrivelse her: Man kører til landsbyen Langstrup mellem Fredensborg og Humlebæk. I hovedgaden finder man to hvide huse hvorimellem der går en lille vej ned i mosen (retning mod motorvejen). Et skilt med teksten ”Jagtprøver” viser også vej til modelflyene.

Når man nærmer sig slutningen af den godt 1 km lange markvej kan man kikke op i luften til venstre. Det skulle undre, hvis man kan se et eller flere modelfly lave krøller på himlen. Specielt på Modelflyvningens Dag, hvor aktiviteten i luften bliver stor – og fornøjelig.

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio