Nordiske film i Humle Bio
Under de Nordiske Filmdage 8. til 12. marts kan Humle Bio, som den første i landet vise filmen Fægteren. Filmen, der vises fredag den 11. marts kl. 16.00, er en estisk, finsk og tysk produktion af den finske instruktør Klaus Härö.
Under de Nordiske Filmdage 8. til 12. marts kan Humle Bio, som den første i landet vise filmen Fægteren. Filmen, der vises fredag den 11. marts kl. 16.00, er en estisk, finsk og tysk produktion af den finske instruktør Klaus Härö.
Filmen foregår i 1950’erne og handler om den unge mand, Endel Nelis, fra Leningrad til Haapsalu i Estland. Han er på flugt fra det hemmelige politi. Endel får arbejde som lærer og starter en fægteklub, for fægtning er hans store passion.
Torsdag den 10. marts kl. 18.30 kan man se den svenske film ”Gensynet” fra 2013. Kunstneren Anna Odell blev ikke inviteret, da hendes skoleklasse holdt 20-års jubilæum. Anna Odell blev mobbet som barn og som et resultat af den manglende invitation beslutter Anna sig for at iscenesætte sin egen version af genforeningen. Filmen indledes af filmanmelder og forfatter Jacob Wendt Jensen og Foreningen Norden serverer en forfriskning inden forestillingen.
Emil fra Humle BioEmil fra Humle BioVi slutter de nordiske filmdage af med filmen Turist /Force Majeure lørdag den 12. marts kl. 19.00. Et svensk-norsk ægtepar er på ferie i Alperne med deres to børn. Dagen efter deres ankomst, da de sidder på hotellets terrasse og spiser morgenmad, vælter en lavine ned imod dem.
I alt viser vi 7 nordiske film for børn og voksne i Humle Bio.
For skoleklasserne viser vi ungdomsfilmen Lev stærkt, Emil og for de mindste klassetrin Ida fra Lønneberg. For mellemtrinnet viser vi den danske film Vølvens forbandelse og den norske film Kon-tiki om Thor Heyerdahls fantastiske rejser.
Man kan læse mere om filmene og downloade hele programmet på Foreningen Nordens hjemmeside www.fredensborg.foreningen-norden.dk eller her som PDF fil her
Filmdagene arrangeres af Filmklubben Humlebien, Foreningen Nordens lokalafdeling og Humle Bio.
Billetter købes/bestilles i Humle Bio tlf. 49191411 eller på www.humlebio.dk
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.