Nivå Festival 2015
Nivå Festival 2015 - Står der på Jeppe Svendborg Andersens fantastiske lækre plakat, som varsler at Lørdag d. 6 Juni, allerede kl 11.00 åbner det hyggelige lille loppemarked på hjørnet af Gl. Strandvej og Åvej OG Så er programmet klar til sommerens Musikfestival i Nivå.
Nivå Festival 2015 - Står der på Jeppe Svendborg Andersens fantastiske lækre plakat, som varsler at Lørdag d. 6 Juni, allerede kl 11.00 åbner det hyggelige lille loppemarked på hjørnet af Gl. Strandvej og Åvej OG Så er programmet klar til sommerens Musikfestival i Nivå.
Øverst i bunken af musikelskende folk på programmet er 'Nivå Musiklaugs Kor', der siden 1989 har arbejdet seriøst med alle genrer indenfor korsang, med hovedvægt på det rytmiske. De åbner festivalen kl 13.00 og leverer, kl. 13.45, mikrofonen videre til Per Frost Henriksen, der vi holde årets velkomsttale.
Kl. 14.00 er det atter tid til at nyde 'Nivå Big Band's fantastiske energi kendt fra tidligere år. De 16-18 musikere serverer et repertoire med blandt andre nogle 'Duke Ellington' og 'Count Basie' arrangementer. Som formidler af den livsbekræftende swing-tradition, har 'Nivå Big Band', med mere end 30 år på bagen, en lang erfaring som orkester og har gennem de senere år bl.a. optrådt med forskellige kendte gæstedirigenter som Ray Pitts og Ole Kock Hansen.
15.15 er det 'Morty's tur til, med sin guitar og sang, at varme jeres trom-hinder og hjerter med toner i folk-genren, lidt i stil med 'Passenger' og 'Ed Sheeran'. Selv har 'Morty' for nyligt udgivet sin første single: 'Believe it'.
'OlsenMadsenOlsen', en akustisk trio i den modne ende, tager over kl. ca 15.45. De har forberedt et bredt repertoire omfattende både Blues, Rockabilly og Swing Og vil desuden dele en lille forkærlighed for nogle af de gamle, næsten glemte ørehængere i disse genrer.
'Lucky Lobster Party Band' fyrer den af kl. ca. 16.45 og...Kl. Ca. 17.45 går 'Molly', et nyt dansk punkband, på. Bandet 'Molly' har lige udgivet deres andet album 'Peach Melba', hvorom 'Soundvenue' bl.a. skrev: 'Peach Melba udfolder sig, uden at overdrive, som et af de stærkeste straight up rockende album fra et ungt dansk band, jeg har plaget mine ører med i mange år'. Det spændende band, der beærer vores festival, spiller også på dette års 'Roskilde festival'.
Efter vi har fået pusten igen, vil 'GEN:LYD' indtage scenen kl. ca. 18.45. 'GEN:LYD' spiller melodisk garagerock med iørefaldende numre fra egen skuffe, især inspireret af halvfemsernes rock, punk og grunge, og lægger i deres egen musik vægt på den progressive guitarbærende nerve. Setlisten rummer en række hårdtslående up-tempo numre kombineret med de mere følsomme ballader, der tilsammen kendetegner 'GEN:LYD'.
19.45 sætter 'Sort Sommer' festens punktum med en gang Dansk Hård Rock!
Som tidligere år vil frivillige fra bl.a Nivå/Kokkedal fodboldklubs ungdomshold stå for boder med bl.a. frugt, pølser, kaffe og kage til særdeles fornuftige priser. Nivå Musiklaugs frivillige står, traditionen tro for salg af øl og vand, samt bemanding af infoboden.
Du kan også følge festivalen på vores facebook side: Her kan du følge med i events, både omkring festivalen og senere på året når vi begynder at holde fredags rock igen oplyser Nivå Musiklaug i en pressemeddelelse.
Se mere på hjemmesiden www.musiklaug.dk
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.