Skip to main content

Musikskolen fejrer julen med seks koncerter

4. december 2014


Fredensborg Musikskole spiller og synger julen ind med hele seks koncerter i december i kirker, på plejehjem og på skoler.

Fredensborg Musikskole spiller og synger julen ind med hele seks koncerter i december i kirker, på plejehjem og på skoler.

Det er ikke Fredensborg Musikskoles skyld, hvis man går gennem december uden at komme i julestemning. Elever fra musikskolen vil i løbet af måneden gøre deres til at sprede julehumør ved seks forskellige juleoptrædener.

Allerede den 10. december kl. 19 er der åbent for offentligheden, når musikskolen inviterer til Julekoncert i Asminderød Kirke. Her vil sang- og korelever blandt andet optræde med julesange og sange af komponisten John Høibye, guitarelever vil spille Preludie i D-dur af Bach, og endelig vil klaver- og violinelever spille både kendte og mere ukendte julesange.

Den 11.december kl. 19.30 fortsætter musikskoleeleverne deres aktiviteter med en kirkekoncert i Egedal Kirke i Kokkedal. Koncerten vil byde på julemusik sunget og spillet af henholdsvis sang- og korelever og af violin-, tværfløjte-, klaverelever, mens en marimbaduo vil optræde med filmmusik arrangeret af Ole Jørgensen. Orgelledsagelsen til fællessangene vil blive varetaget af Thomas V. Jessen.

Nissehue- og karruselkoncerter
Den 16. december kl. 18 er der Nissehuekoncert i Tigersalen på Nivå Skole Syd. Nissehuerne sidder på blokfløjte-, sang- og korelever, som vil underholde med en lang række af julens kendte såvel som mere ukendte sange.

Dagen efter, den 17. december kl. 17, holder Karruselholdene fra Humlebæk skole, Nivå skole og Langebjergskolen julekoncert på Humlebæk Skole Baunebjergvej Udskoling. Karruselholdene vil ikke bare optræde med julemusik, men også med nogle af de andre sange, de har arbejdet med i efteråret.

Ud over disse offentlige koncerter vil musikskoleelever traditionen tro tage ud og underholde beboerne til julefesten på både Øresundshjemmet i Humlebæk og på Lindegården i Fredensborg. I år er det blokfløjte- klaver- og violinelever der kommer på besøg på de to institutioner.

På musikskolens hjemmeside fredensborgmusikskole.dk - og nu også på Facebook - kan man finde mere information om de enkelte koncerter.

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio