Skip to main content

Modelflyvningens Dag på søndag stiler mod en ny luftfarts-rekord

2. september 2014

Kom ud på modelflyvepladsen i Langstrup og vær med til at fejre Modelflyets dag sammen med resten af de mere end 100 danske modelflyveklubber. Søndag den 7. september er Modelflyets Dag i hele Danmark – også i Langstrup. Den dag vil flertallet af Danmarks mere end 3.000 modelpiloter i godt 100 modelflyveklubber vise, hvad de har af spændende fly.

Kom ud på modelflyvepladsen i Langstrup og vær med til at fejre Modelflyets dag sammen med resten af de mere end 100 danske modelflyveklubber. Søndag den 7. september er Modelflyets Dag i hele Danmark – også i Langstrup.

Den dag vil flertallet af Danmarks mere end 3.000 modelpiloter i godt 100 modelflyveklubber vise, hvad de har af spændende fly, og de vil demonstrere, hvordan de flyver på den dag som ikke alene skal fejre modelflyet, men også det kammerateri der er mellem mand og maskine og fritidspiloter i alle aldre. I Nordsjællands Fjernstyrings Klub vil vi desuden tilbyde alle og enhver adgang for en dag til både det sociale liv og til selv at prøve at flyve modelfly… i luften, ja, men under helt styrtsikre forhold!

- Vores mål med Modelflyets Dag er at vise danskerne, at modelflyvning ikke blot er smukke fly i plan­løse eller faste mønstre på himlen. Men at modelfly kan være alt fra et graciøse svævefly over en sner­rende helikopter til en kopi af en rigtig flyver… og endnu mange flere flytyper som kun har det til fælles, at de er fascinerende og smukke, siger Allan Feld, der er formand for Modelflyvning Danmark.

Modelflyvningens bliver således ikke konkurrenceidræt – selv om man også konkurrerer i mange klasser inden for modelflyvning på både nordisk, europæisk og VM-niveau – men snarere ”en almin­delig dag på her på flyvepladsen Langstrup Mose.” Vi vil gerne vise, hvorledes livet på en dansk modelflyveplads udspiller sig… tilsat de løjer, som piloter og publikum kan finde på. ”Det vil sige,” lyder den lokale formand, Jørgen Mouritzens udmelding, ”at det bliver en dag med den ene fly efter det andet linet op på smukke rækker og med masser af fly i luften. Tilsat et strøg af fest og glade publikum‘er.”

Rekordforsøg:

5000 fly i luften?!

Men én enkelt rekord kan man ikke lade være med at jagte søndag den 7. september fra kl. 10,00, når dørene slås op: Rekordantal fly i luften.

På modelflyets Dag sidste år nåede alle landets modelflyveklubber op på lige godt 1100 flyveture i alt da det hele var talt op. Men det skal dertil siges, at det sidste år havde været rigtigere at bruge vandfly end dem med hjul på. Det styrtregnede store dele af dagen. Nogle steder i landet var man nødt til at aflyse helt, andre steder måtte man afbryde flyvningerne i lange perioder – ingen gik helt fri for regn den søndag.

- Men i år får vi selvfølgelig fint vejr, så målsætningen er den samme som den uvejret forhindrede os i at nå i fjor: Vi skal prøve at nå op på 5.000 flyveture på en enkelt, intensiv flyvedag, siger Allan Feld.

Det er ingenlunde urealistisk at gøre luften tyk af fly. Hvis hver flyveklub bare når 50 flyvninger fra åbning til lukketid kl. 16,00, så når man med god marginal op på mere end 5.000 modelfly i luften over det ganske sommerland. Og på en god dag flyves der mere end 50 flyvninger på de fleste modelflyvepladser i landet. Så hvis målet nås, vil man ved ”fyraftenstid” kunne konstatere, at der aldrig før har været så mange modelfly i luften over Danmark.

- Men selvfølgelig er vi ikke bare afhængig af vore egne piloter hvis rekorden skal slås, siger Jørgen Mouritzen. Selv vores protektor, professor og luftkaptajn, militærjet-indehaver og modelflyver, Niels Egelunds – som vi forventer besøg af - gode ønske er ikke nok. Nej, skal luften flyves rigtigt tynd, så er det op til publikum. Deres interesse og flyvelyst skal været dét, der driver værket på Modelflyets Dag.

- Så jeg håber, at rigtig mange mennesker vil bruge en søndag på at høre på og se den dejlige hobby, som for mange af os, store som små drenge og (få piger), næsten er en livsform. Vi tør i hvert fald love en underholdende, lærerig og sjov dag… helt gratis!

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio