Modelflyveklubben fylder 50 år
En af Danmarks mest veludviklede og succesrige modelflyveklubber er samtidig en af landets ældste. I år fylder Nordsjællands Fjernstyrings Klub, som har hjemme i Fredensborg og Langstrup Mose, 50 år. Hvilket fejres med en to-trinsraket søndag den 5. august.
En af Danmarks mest veludviklede og succesrige modelflyveklubber er samtidig en af landets ældste. I år fylder Nordsjællands Fjernstyrings Klub, som har hjemme i Fredensborg og Langstrup Mose, 50 år. Hvilket fejres med en to-trinsraket søndag den 5. august.
Rakettens første trin er den offentlige del: En kæmpe flyveopvisning og modelflyudstilling fra kl. 10-15, og en privat medlemsdel om aftenen med stor fødselsdagsfest i Mosen.
Fly-opvisningen lever op til anledningen – det bliver den største og mest alsidige i klubbens lange historie. Der vil blive fløjet med et væld af forskellige fly i alle størrelser og udformninger. Nutidens populæreste luftfartøjer, dronerne, vil også præsentere sig i luften. Sammen med skalafly (som er modeller af rigtige og ofte gamle fly), kunstflyvningsmodeller, de traditionelle svævefly, almindelige og ualmindelige modelfly med både en og to motorer. F.eks. regner man med at kunne sende en tro kopi af forsvarets transportfly, den fire-motorede Hercules C 47, på vingerne i luften over mosen.
Fødselsdagsgilde adskiller sig fra Nordsjællands Fjernstyringsklub andre åbent-hus-arrangementer ved, at skoleflyene får lov til at blive i hangaren. Det bliver altså ikke muligt for børn og andre interesserede at prøve at flyve selv på medlemmernes store dag. Sikkert en skuffelse for nogen. Men så meget mere energi har klubben snart 160 medlemmer langt i afviklingen af et flot flyshow og en spændende udstilling.
Som det naturligvis er gratis for modelflyveklubbens naboer over hele Nordsjælland at overvære (se adresse og kørevejledning på www.rc-nfk.dk). Nordsjællands Modelflyveklub gør et stort nummer ud af at være gode naboer. Klubben har i sit lange liv været aktiv på fire forskellige adresser og med adskillelse mellem motorflyvere og svæveflyvere i perioder. Men i 1986 fik svæveflyverne lov til at rykke ind i Mosen og i 2003 forenedes alle medlemmer da motorflyverne kom med.
- Lige siden har vi haft en landets allerbedste og smukkeste flyvepladser, siger Preben Andersen, der er formand for den jubilerende klub. Og vi ved godt, at vi skal passe på den og opføre os ordentligt som vores tak til kommunen og naboerne for, at vi kan blive ved med at have denne dejlige plads. Derfor er den støj, der uundgåeligt kommer fra flyene, ikke mere anmassende nu end for 20 og 30 år siden. Vi har nemlig hele tiden levet med den begrænsning, at der kun må være tre fly med motorer i luften ad gangen. Desuden har vi forbudt jetfly (med undtagelse af ved fødselsdags-showet). Så selv om vi i dag er mange medlemmer og har en stor aktivitet, er larmen mindre end for 15 år siden takket være rigorøse støjgrænser – som overholdes!
- Også når det gælder ungdommen. Har vi i de senere år forsøgt at placere os som en del af samfundet. Støttet af Fredensborg Kommune har vi haft mulighed for at anskaffe en større antal droner, som vi i de seneste år har haft mulighed for at lade mange unge mennesker flyve omkostningsfrit og uddanne sig samtidigt. Og dét er på en eller anden måde den største fødselsdagsgave til klubben. I ”gamle dage” var modelflyvningen primært for… skal vi sige meget voksne mennesker. I vores 50-år er der mere fornyelse i medlemsskaren end i de foregående mange tiår. Så vi er på en rigtig god kurs, slutter Preben Andersen.
Hvor veloplagt klubben er viser man som sagt søndag den 5. august. Ved et overdådigt flyshow for offentligheden og en overdådig aftenfest for medlemmerne hvor alle er velkomne.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.