Louisiana Live i Koncertsalen med skuespiller Jesper Christensen
Sæsonens sidste Live-aften på kunstmuseet Louisiana er tirsdag den 17. december kl. 19.30 hvor vært Marc-Christoph Wagner har besøg af skuespiller Jesper Christensen.
Sæsonens sidste Live-aften på kunstmuseet Louisiana er tirsdag den 17. december kl. 19.30 hvor vært Marc-Christoph Wagner har besøg af skuespiller Jesper Christensen.
Jesper Christensen er født i København og har boet der hele sit liv.Som elev på Sankt Annæ Gymnasium blev hans mor kaldt op til rektor, som mente, at hendes søn manglede respekt for autoriteter, hvorpå hun svarede:” Gudskelov, så er der da noget, der er lykkedes.”Jesper Christensen har altid været sig selv.
Og har bragt det vidt – som højt agtet og respekteret skuespiller herhjemme, bl.a. belønnet med en Bodil-statuette for hovedrollen i ”Bænken”, og med tunge roller ude i verden.Husket og kendt for bl.a. far-rollerne i ”Vinterbørn” fra 1978, ”Italiensk for begyndere” fra 2000 og TV-serien ”Nana”.I 2006 spillede Jesper Christensen Bond-skurken Mr. White i ”Casino Royale” og i 2008 i Bond-filmen ”Quantum of Solace”.
Senest så vi ham i ”Kongens Valg” i rollen som den norske Kong Haakon den 7.Og i sæsonens sidste Louisiana Live tirsdag den 17. december kl. 19.30 kan man møde Jesper Christensen til en samtale om skuespil og roller, gode løgne og skøre sandheder – om levet liv og alt det, der former os som mennesker.Publikum er som altid velkommen til at byde ind med spørgsmål.
Louisiana Live er gratis for museets gæster – tilmelding tilrådes på www.louisiana.dk
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.