Litterære vandringer i anledning af Fredensborgs 300-årsfødselsdag
Den 22., 24., og 26. august kan man være med til at skyde bibliotekets fejring af Fredensborg bys 300-årsfødselsdag i gang ved tre litterære vandringer.
Den 22., 24., og 26. august kan man være med til at skyde bibliotekets fejring af Fredensborg bys 300-årsfødselsdag i gang ved tre litterære vandringer.
I år fejrer Fredensborg sin 300-årsfødselsdag. Fredensborg Bibliotekerne inviterer i den anledning på tre litterære vandringer i Fredensborg by, hvor emnet for oplæsningerne vil være ”fødselsdag”.
De litterære vandringer starter ved Fredensborg Bibliotek og finder sted henholdsvis den 22. og 24. august klokken 16-17.30 og den 26. august klokken 10-11.30. De tre vandringer vil være med den samme rute og samme indhold, så man behøver kun melde sig til en af dem for at få det hele med.
De tre litterære vandringer i Fredensborg er en del af et koncept, hvor man kombinerer oplæsning af inspirerende litteraturstykker med oplevelsen af kommunens smukke lokaliteter. Selve gåturen vil være på maksimum 5 kilometer, og ud over at lytte til oplæsningen vil der være masser af tid til at snakke med nye og gamle bekendtskaber.
Da der højst kan være 15 personer med på hver vandring, er det nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. Det er gratis og kan ske via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på et af kommunens biblioteker i den betjente åbningstid.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.