Kulturpris til ny kunstforening
Siden 2007 har Kulturudvalget i Fredensborg Kommune, uddelt en årlig kulturpris i år går Kulturprisen til Jørgen Hedegaard, formand for Fredensborg Ny Kunstforening. Prisen uddeles onsdag den 9. december kl. 19 i Rådhuskælderen på Fredensborg Rådhus.
Siden 2007 har Kulturudvalget i Fredensborg Kommune, uddelt en årlig kulturpris i år går Kulturprisen til Jørgen Hedegaard, formand for Fredensborg Ny Kunstforening. Prisen uddeles onsdag den 9. december kl. 19 i Rådhuskælderen på Fredensborg Rådhus.
”Prisen uddeles for at hædre en indsats, der i særlig grad har haft en kulturel betydning, og som desuden har medvirket til at udbrede forståelse for og glæden ved kulturel udfoldelse”, står der bl.a. i uddelingskriterierne.
Dette års modtager af Kulturprisen er Jørgen Hedegaard, formand for Fredensborg Ny Kunstforening – FNYK. Han får prisen for sit aktive arbejde med at skabe liv i Fredensborg by gennem kunstneriske tiltag. Jørgen Hedegaard arrangerer jævnligt slentreture i Fredensborg by, ligesom han som formand for Fredensborg Ny Kunstforening (FNYK) kontinuerligt har forøget medlemstallet.
Share on facebookShare on twitterShare on email
Print
I indstillingen af Jørgen Hedegaard til årets kulturpris lyder det bl.a.:
”Jørgen Hedegaard er en kreativ, dynamisk, diplomatisk person med klar sans for relevante fremsynede ideer i almindelighed og på kulturområdet i særdeleshed. Jørgen Hedegaard formår at sætte fokus på Fredensborg by som et kunst- og kulturcentrum. Han har øre og øjne åbne for nye muligheder”.
Formand for Kulturudvalget, Ulla Hardy-Hansen, siger om årets prismodtager:
”Vi er i Kulturudvalget glade for at kunne overrække Kulturprisen til Jørgen Hedegaard, som gør et flot og engageret stykke arbejde for kulturlivet i Fredensborg. FNYK er med Jørgen Hedegaard i spidsen en aktiv og innovativ forening med 100 medlemmer, som udfører et uundværligt kunstformidlingsarbejde bl.a. i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio.”
Overrækkelse af Kulturprisen finder sted onsdag den 9. december kl. 19 i Rådhuskælderen på Fredensborg Rådhus.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.