Skip to main content

Klezmer på Egedal – glæde og vemod i folkemusik

18. maj 2015

 

Medborgerhusforeningen Egedal byder på en maj-eftermiddag med klezmer – østeuropæisk jødisk folkemusik.

Medborgerhusforeningen Egedal byder på en maj-eftermiddag med klezmer – østeuropæisk
jødisk folkemusik.

Medborgerhusforeningen Egedal, Egedalsvej 2 i Kokkedal inviterer søndag den 31. maj kl. 14-16 til en eftermiddag med klezmer – traditionsrig, østeuropæisk, jødisk folkemusik.

Man kan glæde sig til at møde Trio Klezmer – en af de allerfineste indenfor genren – Øyvind Ougaard, harmonika, Mette Smidl, violin, og Channe Nussbaum, sang.

De spiller og synger klezmer, ”musik, der ler med det ene øje og græder med det andet” – musik med strejf af sigøjner, cirkus og bryllupsfest.

Længsel og glæde går hånd i hånd i de iørefaldende melodier.

Trioen har gennem de sidste 10 år med stor succes spillet er utal af koncerter i både ind- og udland senest bl.a. i Litauen til en stor klezmerfestival.

Og Channe Nussbaum er blevet fremhævet ”som en af verdens førende fornyere af den gamle klezmer-tradition”.
Og det kan man se frem til at opleve en søndag på Egedal for hele familien.

Der er som altid fri entré og mulighed for at købe øl, vin og vand.


Man kan læse og se mere på www.egedal.net, på www.trioklezmer.dk og www.nussbaum.dk

 

 

 

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio