Juleferie i Louisiana Børnehus
Der er juleferie-aktiviteter med værksteder og familieomvisning på Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk i dagene lørdag den 17. december til fredag den 30. december 2016.
Der er juleferie-aktiviteter med værksteder og familieomvisning på Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk i dagene lørdag den 17. december til fredag den 30. december 2016.
Der var engang…
livsfortællinger i rum -
historier i maleri
Juleferien i Louisiana Børnehus byder på
åbne værksteder, familieomvisning og udstillingerne
Daniel Richter – Lonely Old Slogans, Louise Bourgeois. Structures of Existence: The Cells,
Louisiana One Work – Taryn Simon – An American Index of the Hidden and Unfamiliar og
værker fra museets samling.
Louise Bourgeois og hendes livsfortællinger i rum – celler – i krydsfeltet mellem scenografi, billede, skulptur og arkitektur – er bevægende, foruroligende og tankevækkende – og de har sammen med den tyske maler Daniel Richters farvestærke, kraftfulde maleri inspireret Louisiana Børnehus til juleferiens aktiviteter, bl.a. værksteder og familieomvisning – for børn, unge og deres familier – fra lørdag den 17. til og med fredag den 30. december, hver dag mellem kl. 11 og 17 (undtagen den 24., 25., 31. december og den 1. januar, hvor Louisiana holder lukket).
Værksteder kl. 11-17
Skulpturværksted: Alverdens huse i ler – Louise Bourgeois
Julepyntværksted: Huse, pupper og edderkopper til juletræet – Louise Bourgeois
Bageværksted: Louise Bourgeois-kager, kl. 12-16 – man former, bager og dekorerer mini-huse
Tegne-broderiværksted: Skab mønstre og edderkoppespind – Louise Bourgeois
Maleværksted: Verdens skønhed og gru i stærke farver – Daniel Richter
Familieomvisning i Louise Bourgeois-udstillingen for de 4-16-årige hver dag kl. 11.30-12.30 med Børnehusets kunstformidlere.
En juleferie for hele familien med øjeblikke i oplevelse af kunst og skaben. Nærmere oplysninger om aktiviteterne kan fås på www.louisiana.dk