Jule-Lounge Special på Louisiana
DJ Kenneth Bager og pianisten Troels Hammer gæster kunstmuseet Louisiana fredag den 16. december kl. 18.00
DJ Kenneth Bager og pianisten Troels Hammer gæster kunstmuseet Louisiana fredag den 16. december kl. 18.00
Kenneth Bager har i over tyve år med al sin originalitet defineret dansk klubkultur og præget den skandinaviske musik indenfor sin helt specielle genre.
Han er Danmarks spillevende dj-legende – og han har gæstet Fredagslounge flere gange, tit sammen med gode musikalske venner.
Og publikum kan li´ ham, vennerne og den specielle Lounge-atmosfære.
I Jule-Lounge Special fredag den 16. december kl. 18 kan man glæde sig til at møde ham igen - denne gang sammen med en god musikalsk ven, pianisten Troels Hammer.
En Lounge med dj-optræden i samklang med blidt, meditativt elektronisk klaverspil, der kan vække minder om Michael Nymans inciterende musik til filmen ”The Piano” – også en aften med plads til improvisationer og overraskelser undervejs.
Fredagslounge er gratis for museets gæster – buffet mv. og drikkevarer kan købes.
Man kan læse mere på www.louisiana.dk