Skip to main content

Jazztur til Tyskland med Fr.borg Jazzklub

5. august 2014

Den lokale og aktive Fredensborg Jazzklub byder på bustur til Tyskland sammen mwd orkestret The Spirit og New Orleans. Turen afvikles til november og indeholder to overnatning og besøg på to julemarkeder.

 

Den lokale og aktive Fredensborg Jazzklub byder på bustur til Tyskland sammen mwd orkestret The Spirit og New Orleans. Turen afvikles til november og indeholder to overnatning og besøg på to julemarkeder.

Jazzmusik, 2 overnatninger, god mad, 2 julemarkeder (Hamburg og Lübeck) og indkøb i Tyskland er hvad du får i dagene onsdag 26. – fredag 28. November 2014.

Der køres i moderne bus fra Nordsjælland med opsamling flere steder undervejs. Både onsdag og torsdag er der herlig jazzmusik med The Spirit of New Orleans.

TURBESKRIVELSE:

DAG 1:

Vi kører fra det første opsamlingssted i Fredensborg eller Helsingør kl. 07,30 og samler op i Hillerød, Søborg og Høje-Tåstrup. Ændringer til opsamlingen kan forekomme, afhængig af deltagernes bopæl.

Vi kører over Storebæltsbroen og over Fyn til vores frokost på en hyggelig dansk kro.

Herefter kører vi til Tarp i Tyskland (ca. 15 km. syd for grænsen), hvor vi skal bo på Landgasthof Tarp. Her venter en 3 retters jazzmenu (kl. 18,30) og bagefter er der 3 timers jazz med The Spirit of New Orleans.

DAG 2:

Efter morgenmaden på hotellet i Tarp, går turen til Hamburg. Undervejs tager vi os tid til lidt sightseeing i Schleswig, inden vi indtager Julemarkedet på Rådhuspladsen i Hamburg.

Vi skal bo på Hotel Commodore, som ligger i hjertet af Hamburg tæt på St. Pauli og Grossneumarkt, hvor aftensmaden venter i restaurant Paulaners kl. 18,30.

Efter at vi har spist, er der igen jazzmusik med The Spirit of New Orleans. Denne aften er det i Tysklands ældste jazzkælder Cotton Club, der har eksisteret siden 1959. Cotton Club ligger blot 100 meter fra restauranten.

DAG 3:

Efter morgenmaden kører vi til Lübeck, hvor vi besøger Nordtysklands største julemarked. Her kan du også besøge den fantastiske marcipanbutik Niederegger i gågaden.

Julemarkedet i Lübeck kaldes også for ”Julemarkedernes flagskib”, der hvert år tiltrækker mere end 250.000 besøgende. Lübecks ”Altstadt” byder desuden på mange seværdigheder, blandt andet den berømte Holstentor.

Om eftermiddagen kører vi videre mod Puttgarden, men undervejs bliver der mulighed for at købe lidt ind hos Fleggaard i Heiligenhafen.

Vi tager færgen til Rødby, således at det passer med aftensmaden (for egen regning), og er hjemme hen på aftenen.

PRIS:

Det koster 2.200,- kr. pr. person i delt dobbeltværelse at deltage i turen.

(Tillæg for enkeltværelse 500,- kr.)

For dette beløb får du bustur, 2 overnatninger med morgenmad. Frokost på udrejsedagen, og 2 gange aftensmad. Jazzmusikken i Tarp er også med i prisen. Måltiderne er excl. drikkevarer. (Der er særskilt entre på Cotton Club i Hamburg ca. 80,- kr.).

HVORDAN KOMMER JEG MED:

For at deltage skal du sende en e-mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., eller skrive til Ole Holde, Skibsegen 32, 3070 Snekkersten og melde dig/jer til.

Der skal samtidig med tilmeldingen indbetales et depositum på 1.000,- kr. pr. person på konto i Nordea 2274 8963 932465  Restbeløbet opkræves ultimo oktober 2014 oplyser Jazzmanager Ole Holde fra Fredensborg Jazzklub.

 

Vigtig:  Tirsdag den. 5/8-14  kl. 12.30   Alle biletter er nu solgt, man kan kommer på en vendteliste.

 

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio