Informationsmøde og generalforsamling i Fredensborg Møllelaug
I forbindelse med møllelaugets generalforsamling vil konsulent Thomas Nielsen fra Fredensborg Naturskole fortælle om det kommende samarbejde mellem naturskolen og Fredensborg Møllelaug, hvor Højsager Mølle og arealerne omkring møllen, er et af de mål der tilbydes.
Fredensborg Naturskole er ikke bare et lokale med en udstoppet ugle og en hugorm i sprit.
I Fredensborg Kommune er Naturskolen 112 km2 udeskole, fordelt på mange matrikler overalt i kommunen – afhængig af fag og tema.
Undervisningen ude bliver til i et unikt partnerskab mellem kommunen og en række lokale foreninger, organisationer, myndigheder eller virksomheder.
På den måde sikres eleverne både vigtig viden om lokalsamfundet og en faglig cocktail med de rette kompetencer.
Møllelauget er for alle venner af de gamle historiske vindmøller, som vi ønsker at bevare i kulturlandskabet. Lauget har eksisteret i knapt et år og tæller nu omkring 80 personer, hvoraf enkelte har meldt sig som møllepassere.
Alle der ønsker at støtte op om møllerne, opfordres til at være medlem.
I begyndelsen af marts måned blev der givet grønt lys for, at den sidste del af renoveringen af Højsager Mølle kunne sættes i gang, og arbejdet med Karlebo Mølle er fortsat i gang.
7 møllepasserne skal på kursus i april for at lære at køre med møllerne, så nu ser vi hen til, at begge møller kan være i drift på mølledagen den 16.juni.
Informationsmødet og generalforsamlingen afholdes torsdag den 21.marts kl. 19:30
i fællesrum 2 på Baunebjergskolen (Humlebæk Skole Ud) Baunebjergvej 401, Humlebæk
Alle er velkommen og der er gratis adgang.
Se mere om naturskolen på hjemmesiden www.skolenivirkeligheden.dk
og om møllelauget på hjemmesiden www.fredensborg-mollelaug.dk
{jcomments on}