Skip to main content

Historien om flugtruten fra Nivå

26. september 2013

Mindeaften markerer 70 året for redningen af de danske jøder:

Hør historien sverigepiller.com/somntabletter/ om flugtruten fra Nivå

 

Mindeaften markerer 70 året for redningen af de danske jøder:

Hør historien om flugtruten fra Nivå

De fleste kender historien om, hvordan 7000 danske jøder i oktober 1943 blev hjulpet til Sverige i alt fra robåde til skonnerter og dermed undgik at blive fanget af den tyske besættelsesmagt.

Den spontane hjælp og organiserede overfart langs Øresundskysten er et vigtigt kapitel i Danmarkshistorien.

Men en del af fortællingen er ukendt for de fleste.

Mange jøder blev gemt på Nivaagaards Teglværk, hvor de skjulte sig på brænderloftet i Ringovnen – inden de i mulm og mørke blev fragtet til Sverige.


Nu bliver 70 årsdagen for redningen af de danske jøder markeret med en helt særlig mindeaften i Nivå – hvor deltagerne også får mulighed for – i aftenmørket - at gå i historiens fodspor fra Ringovnen gennem skov og over å til udskibningsmolen.

 

Vigtig fortælling

Teglværkerne blev med deres mange bygninger og lidt afsides beliggenhed brugt som skjulested for de jødiske flygtninge, indtil de kunne komme over sundet.


Nivaagaards Teglværk var et af de lokale teglværker, som lagde plads til jødiske flygtninge. Hvor mange mennesker der blev gemt eller udskibet fra Nivaagaards Teglværk er usikkert. Alene natten mellem den 8.- 9. oktober 1943 fandt en meget dramatiske flugt sted med mere end 230 jødiske flygtninge.


”Det er vigtigt at huske, at Danmark for 70 år siden var underlagt det nazistiske herredømme, og at holocaust ikke er en fjern historie, men også foregik her i Danmark og ændrede vores verden for altid ”, siger formanden for Fredensborg Kommunes Kultur- og Turismeudvalg Ulla Hardy-Hansen og fortsætter:


”Mange ved sikkert, at Nivaagaards Teglværks Ringovn har været vigtig for lokalsamfunds udvikling og gennem tiden har lagt sten til mange bygninger i det ganske rige. At Ringovnen også spillede en vigtig rolle i redningsaktionerne i oktober 1943 er formentlig nyt for de fleste. Men det er en historie, som vi kan være stolte af, og som bør bringes frem i lyset.


Mindeaften med foredrag, musik og fælles gåtur

Kultur- og Turismeudvalget i Fredensborg Kommune og Nivaagaards Teglværks Ringovn markerer 70 året for redningen af de danske jøder med en mindeaften fredag den 4. oktober på Nivaagaards Malerisamling og på Ringovnen.


Mindeaftenens første del starter kl. 17.00 på Nivaagaards Malerisamling med foredrag om mindekulturen omkring oktober 1943 af historiker Bjarke Følner. Kl. 18.30 er der jødisk klezmer musik med bandet Mazel.

 

Mindeaftenens anden del starter kl. 19.15 med oplæg og besøg på brænderloftet i Ringovnen, hvor jøderne blev holdt skjult, inden de blev sejlet til Sverige. Her vil der blive fortalt nærmere om begivenhederne i oktober 1943.

Aftenen slutter med, at alle går samlet ad stier og over strandengene til udskibningsmolen – præcis samme vej som flere hundrede jøder gjorde det i oktober 1943.


Deltagelse er gratis. Og man kan vælge at deltage i de aktiviteter, som man har lyst til i både første og anden del – eller blot en af delene. Men husk lommelygten til gåturen!  

{fcomments on}

Lyt til netradio