Skip to main content

Halfdan Rasmussens 100-årsfødselsdag bliver fejret med kabaret

29. januar 2015


Nivå Bibliotek og Medborgercenter er den 5. februar vært for en kabaret i anledning af, at den kendte rimsmed i januar ville være fyldt 100 år.

Nivå Bibliotek og Medborgercenter er den 5. februar vært for en kabaret i anledning af, at den kendte rimsmed i januar ville være fyldt 100 år.

Den 29. januar ville forfatteren Halfdan Rasmussen være fyldt 100 år. Det fejrer Nivå Bibliotek og Medborgercenter – en anelse forsinket - den 5. februar klokken 19.30 med en forrygende kabaret-forestilling for voksne.

Kabareten, der har fået titlen ”Halfdan - livet er en morgengave”, bliver opført af Teatret Optimus, som tidligere har besøgt Fredensborg Bibliotekerne med deres PH-forestilling. Hyldest-kabareten om Halfdan Rasmussen bliver om muligt endnu mere løssluppen og fyldt med den kendte digters finurlige og fjolle-fornuftige tekster, som er flettet ind i hinanden i en blanding af kronologi, fabuleren og kontrastfyldte overraskelser.

De medvirkende i kabareten er sanger og skuespiller Allan Høier samt guitaristen Erik Axel Wessbergs, og hele affæren er instrueret af Bo Skødebjerg.

Billetter til forestillingen kan købes via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på bibliotekerne i Fredensborg, Humlebæk og Nivå. De koster 75 kroner. Dog kan medlemmer af Biblioteksklubben nøjes med at betale 65 kroner.

Da arrangementet er kommet i stand gennem et samarbejde med Teaterforeningen Fredensborg, skal medlemmer af denne forening kun betale 50 kroner. I så fald skal billetterne dog også købes gennem foreningen.

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio