God stemning ved søndags multikulturelle dag i Nivå
Ungecentret i Nivå lagde lokaler til da Kulturelt Samråd Fredensborg i søndags afviklede arrangementet Sammen og Forskellig for sjette år i træk. Der blev danset, sunget, spillet musik, nydt lækkerier fra fjerne egne.

Arrangementet var igen i år et tilløbsstykke, med gæster og aktører fra mange lande.
Årets integrationspris blev ligeledes uddelt og i år gik den til Ibrahim Awad Rashdan fra Forening for kulturelle projekter. Det var sidste års prismodtager Suzan Daoud der foresto overrækkelsen af prisen.
Der ud over blev vinderen af tegnekonkurrencen kåret. Det blev Mikail fra 5.E på Kokkedal skole der havde tegnet en flok af havets dyr, i forskellige arter, som deler det samme lys.
Præmien på 3.000 kr. deles med klassekammeraterne til en fælles aktivitet.
Per Eckart var rundt med sit kamera og fangede en del af dagens aktiviteter og stemninger. Disse billeder kan ses på kulturelt Samråd Fredensborgs hjemmeside. Klik her