Generalforsamling hos Agenda21
Agenda 21-foreningen inviterer til generalforsamling og orientering om energibesparelser i Fredensborg Kommune.
Agenda 21-foreningen inviterer til generalforsamling og orientering om energibesparelser i Fredensborg Kommune
Agenda 21 foreningen har i en årrække arbejdet for, at der skulle etableres et Energicenter i Fredensborg Kommune og vi har derfor den glæde at kunne præsentere den nye leder Johan Vedel for kommunens borgere.
Det sker på et åbent møde d. 24. februar, kl 19.00 i Lindehuset i Fredensborg,
Johan Vedel har været involveret i projekter om at effektivisere energi både hos private og virksomheder i flere sammenhænge gennem de sidste 20 år.
På mødet fortæller Johan Vedel om det nye Energicenter, som har til formål at at inspirere og støtte borgere og erhvervsliv i forbindelse med gennemførelse af energibesparelser. Centeret vil i sin rådgivning blandt andet trække på erfaringer fra de energirenoveringsprojekter som kommunen gennem de seneste 3 år har gennemført på en række af kommunens bygninger.
Resultaterne viser sig blandt andet i at kravene til reduktion af CO2 udledningen, der er fastsat i klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er overholdt til overmål – så de samlede besparelser er over 20%. Johan Vedel vil krydre gennemgangen med eksempler på nogle af de energibesparende tiltag der er gennemført.
Derefter kan der stilles spørgsmål til Johan Vedel.
Efter en pause, hvor der serveres kaffe/te og hjemmebag til meget rimelige priser, afholder Agenda 21-foreningen sin årlige generalforsamling. Alle interesserede er velkomne til også at deltage i generalforsamlingen og hermed få forståelse for det arbejde for en bæredygtig udvikling af kommunen som foreningen udfører.
Der er fri adgang til mødet og alle er velkomne.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.