Fredensborg Bibliotekernes faste aktiviteter i det nye år
Med det nye års komme er der gensyn med flere af bibliotekernes faste tilbud. Og der er noget for enhver smag – hvad enten man er til syslerier, computere eller morgensang. Fra tirsdag d. 30. januar, og de følgende tirsdage, kan man få varmet stemmebåndene godt op på Nivå Bibliotek og Medborgercenter, når der om formiddagen bydes på den populære og hyggelige fællessang.

Den 7. februar dæmmes der op for en ny sæson af Fredensborg Biblioteks håndarbejdscafé, hvor alle med hang til strikkepinde, hæklenåle og sytråd kan dyrke deres interesse i selskab med ligesindede. Nivå Bibliotek og Medborgercenter har også en håndarbejdscafé, som starter den 13. februar.
Ligeledes på Fredensborg Bibliotek kan nye såvel som lidt mere øvede slægtsforskere den 5. februar og den 5. marts få hjælp til internettets mange kilder, når Sten Petersen endnu engang stiller sin slægtsforskningsekspertise til rådighed.
På Humlebæk Bibliotek og Nivå Bibliotek og Medborgercenter vil tirsdag eftermiddag atter byde på it-caféer som et fast ugentligt indslag. Her kan man få hjælp af frivillige til hverdagens it-udfordringer, hvad enten man skal installere en app på sin iPad, lære at benytte bibliotekets ebøger, købe en flybillet på nettet eller noget helt fjerde.
Sidst, men ikke mindst, kan man hver anden tirsdag i lige uger fra den 9. januar være med i Læseklubben for etniske kvinder, hvor man med udgangspunkt i højtlæsning af en kort tekst kan blive mere fortrolig med det danske sprog.
De præcise datoer og tidspunkter samt tilmeldingsinformation til vinteren og forårets aktiviteter kan ses på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside og i et trykt program fra den 15. januar.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.