FredagsRock i NivåMusiklaug
Fredag d 6 April er det tid igen at lunte ned til teaterhuset i Nivå. Vi skal lægge øre til et gammelkendt navn og til et nyt. Som vanen byder er baren åben fra kl 19.30 og der er Øl /vand /vin til husmandspriser... smil og kæk betjening er gratis. Entré for gæster er 40,- kr (gratis for medlemmer)
Fredag d 6 April er det tid igen at lunte ned til teaterhuset i Nivå. Her kan man lægge øre til et gammelkendt navn og til et nyt. Som vanen byder er baren åben fra kl 19.30 og der er Øl /vand /vin til husmandspriser... smil og kæk betjening er gratis. Entré for gæster er 40,- kr (gratis for medlemmer)
Rejseholdet
På den musikalske plakat er Rejseholdet, bestående af Morten, Michael, Michael og Flemming, som er en sammensætning af midaldrende mænd med et ungt sind.
De ser stadig sig selv, som midt i tyverne, undtaget når de ser sig i spejlet. :-) De er inspireret af Rock´en fra da den var vildest sidst i 60´erne først i 70´erne - altså før man blev grebet af Diskobølgen.
De har et klassisk setup med to flyvske guitarer, en bundsolid bas samt kedler. De vil gerne have folk danser - omvendt vil de hellere have folk lytter - det eneste de ikke gider er musikpolitiet…. :-)
De nyder at spille og glæder sig til at prøve, for første gang, at stå ansigt til ansigt med publikum.
Rockapella
Ved samme aften kan man opleve bandet Rockapella. Deres repertoire er mest baseret på klassiske rocknumre fra 60'erne.
Creedence Clearwater Revival, Neil Sedaka, Beatles, Rolling Stones, Elvis og danske 60'er navne men også lidt yngre materiale fra Bruce Springsteen, Joe Cocker og et enkelt Lars Lilholt-nummer kan de levere. På det seneste har vi fået nogle væsentligt nyere numre på repertoiret.
Mette Nadja
Søndag d 8 April kl 15.30 i Lagunen, kan man opleve den skønne Mette Nadja med ensamble, der står for en musikalsk oplevelse af de større.
Oplev den sprudlende jazzvokalist Mette Nadja - en sand stjernespire med betagende stemme og ukuelig passion. Repertoiret spænder bredt fra velkendte jazzstandards fra den amerikanske skattekiste, til nykomponerede numre og enkelte afstikkere til eksotiske verdenshjørner. Med sig har Mette Nadja et hårdtswingende hold af unge, fremadstormende artister.
Mette Nadja er født i Hvidovre i 1987 og blev rekruteret til DR-pigekoret i en alder af 10 år. 2008 blev året hvor hun blev introduceret til Jazz af Thomas Fryland (Trompetist) og Veronica Mortensen (sangerinde). Et 2 år langt ophold på Folkhögskolan i sydsverige ledte Mette Nadja til Berlin hvor hun studerer sammen med andre lovende på Jazz-institut Berlin.
Mette Nadja er også set/hørt her:
Copenhagen Jazzfestival
Riverboat Jazzfestival
Roskilde Jazz days
Jazzhus Montmartre: udsolgt debut koncert 2015.
Billetter købes på tlf: 49146611 og de koster 130,- kr/stk
Nivå Musiklaug
www.musiklaug.dk
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.