Foredrag om markante kvinder i litteraturen
I anledning af Kvindernes internationale kampdag den 8. marts inviterer Fredensborg Bibliotek til spændende foredrag om nogle af de mest markante kvindeskikkelser i litteraturhistorien.
I anledning af Kvindernes internationale kampdag den 8. marts inviterer Fredensborg Bibliotek til spændende foredrag om nogle af de mest markante kvindeskikkelser i litteraturhistorien.
Torsdag den 8. marts fra klokken 19.00 kan man på Fredensborg Bibliotek lade sig underholde af den garvede foredragsholder og litteraturkvinde Lise Lotte Frederiksen, når hun i et foredrag fortæller om nogle af de mest spændende kvindeskikkelser i litteraturen. Hvordan er de blevet til? Hvordan er de blevet opfattet? Hvordan spejler vi os i dem?
Lise Lotte Frederiksen kommer vidt omkring – fra Shakespeares helt unge pige Julie over Jane Austens unge kvinde Elizabeth Bennet til Virginia Woolfs modne kvinde Mrs Dalloway. Så kom med til et spændende foredrag, der giver dig lyst til at dykke dybere ned i den klassiske litteratur og dens måde at skabe karakterer på.
Lise Lotte Frederiksen har desuden udgivet en bog om emnet: Som i et spejl – syv markante kvindeskikkelser i litteraturen. Bogen kan selvfølgelig lånes på biblioteket.
Det koster 50 kr. at komme med til foredraget, og billetter købes på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under Aktiviteter.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.