Skip to main content

Festlig jazzaften i Fredensborg Jazzklub

26. februar 2023

Fredag aften havde Fredensborg Jazzklub atter inviteret til livejazz på Restuerent Sweet spot i Fredensborg Golfklub. På scenen var Jensens New Orleans jazzband og de fik sat gang i dansegulvet med deres levende fortolkninger af kendte New Orleans klassikere med afstikkere til nutidige popnumre og til caribiske rytmer.



Formand for Jazzklubben var ganske godt tilfreds med arrangementet, som er det femte i rækken i golfklubben. Også denne gang var der tæt på at have været udsolgt. -Vi kunne kun have solgt 10 pladser mere, fortæller Ole Holde.

Dog oplever han, at nogen at deltagere ringede og spurgte til om man godt kunne være med ved arrangementet, når man ikke er medlem i golfklubben. Og det kan man helt sikkert, da restauranten er åben for alle, fortæller Ole Holde.

Arrangementerne i Fredensborg Jazzklub, er faktisk helt moderne, for der startes med fælles spisning ved langborde, og man kan opleve, at komme til at sidde ved siden af nogen, man måske ikke kender i forvejen. Så serveres der en god gang middagsmad, så depoterne er fyldt op inden man kan nyde musikken og eventuelt få sig en swing-om.

Finneys Jazzmen slutter sæsonen

Næste gang, der er jazz er fredag den 31. marts og her er det Finneys Jazzmen der er på plakaten.

- Vi har allerede solgt de første 20 pladser, fortæller Ole Holde, der er fuld af fortrøstning og sikker på at der igen bliver rift om pladserne, for Finneys Jazzmen er et populært orkester, som har optrådt siden 1999.

De spiller god og underholdende klassisk jazzmusik. Der er masser af de gode, kendte jazz-evergreens i flotte arrangementer med gode vokal indslag, som forener det hele til en buket øre- og dansevenlig oplevelse. Jazzmusik, som spænder fra dixieland til lettere swingmusik og suppleres med lidt blues- og gospelmusik.
Bandet består af 6 mand. Besætningen er normalt: Finn Frøsig, trombone, vokal, Jan Ellegaard, trompet, vokal, Jesper Koch, klarinet, altsax, vokal, Arne Frederiksen, piano, Steen Jakobsen, bas og Jørgen Fjelstrup, trommer.

Billet- og bordbestilling

Kontakt jazzklubbens formand Ole Holde på E-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 20675225. Når man bestiller bord og billetter skal man samtidig indbetale billetprisen for det bestilte antal billetter til jazzklubbens bankkonto i Nordea: 2276 - 8128 519085. Betaling kan også ske via Mobile Pay på 20 67 52 25

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio