Skip to main content

En festlig kantate i anledning af Fredensborg Slots 300års fødselsdag

28. september 2022

Den 11. oktober 1722 indviede Frederik IV og Anne Sophie det nye lystslot Fredensborg. Navnet skulle minde eftertiden om afslutningen på Store Nordiske Krig to år forinden, og hele hofceremoniellet var sat i gang. Fødselsdagen markeres med 6 musikalske koncerter rundt om i landet.

Den 11. oktober 1722 indviede Frederik IV og Anne Sophie det nye lystslot Fredensborg. Navnet skulle minde eftertiden om afslutningen på Store Nordiske Krig to år forinden, og hele hofceremoniellet var sat i gang. Fødselsdagen markeres med 6 musikalske koncerter rundt om i landet.

Den tyske hofdigter Johan Joachim Hoë von Hoënegge og hans hamborgske kollega, komponisten Reinhard Keiser skabte sammen en festkantate til fejringen.

Efter 300 år får Slotsdysten nu igen liv i Fredensborg Slotskirke, Frederiksborg Slotskirke, Frederiksberg Slotskirke og i riddersalen på Rosenborg. Desuden afvikles der en ekstrakoncert på Koldinghus.

Kantaten handler om de fire nordsjællanske og københavnske slotte og deres rivalisering om at være majestætens foretrukne lystslot. I arier og recitativer fremhæver de hver især egne fordele og ynder, og alle mener bestemt, at kongen og dronningen må foretrække netop dette slot. Striden spidser til, og selveste Apollon (et slet skjult billede på Frederik IV) må til sidst stige ned fra Olympen og afgøre kampen til Fredensborgs fordel. Det hele ender med en hyldest til kongen og dronningen.

Kantaten og den baroktyske libretto er gendigtet i en underfundig oversættelse af P. Coralis Hafniensis (læs: oversætteren Ole Meyer) med musik af Reinhard Keiser, Bo Holten og Bjarke Moe. For opføreslen står Musica Ficta og Camerata Øresund. Den tyske Keiserekspert Thomas Ihlenfeldt har fundet Keisers musik i komponistens righoldige ariesamlinger.

Bevaringsforeningen Fredensborg har stået bag ideen og har modtaget gavmilde donationer fra en række fornde, hvilket vi er meget taknemmelige for. Vi ønsker hermed at markere slottets og dermed byens 300års fødselsdag og inviterer alle til at deltage, så langt de gratis billetter rækker.

Man bestiller billetter på Visit Nordsjællands hjemmeside.

Koncertprogram

11. oktober 19.15 i Fredensborg Slotskirke
12. oktober 19.30 i Fredensborg Slotskirke
13. oktober 19.00 i Frederiksborg Slotskirke
2. november 19.30 i Frederiksberg Slotskirke
5. november 16.00 i riddersalen, Koldinghus
6. november 17.00 i riddersalen, Rosenborg

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio