Skip to main content

En familieaften på sporet af Johannes Hage

13. maj 2013


Fredensborg Kommune er med i et nyskabende koncept for motion og kultur, når Jagten – gennem historien gennemføres den 24. maj.

 

Fredensborg Kommune er med i et nyskabende koncept for motion og kultur, når Jagten – gennem historien gennemføres den 24. maj. 

Under overskriften Sporhund for en aften – på sporet af Johannes Hage er der eksklusiv kultur- og kunstformidling, landsoldater i uniformer fra Johannes Hages tid og masser af motion for børn, forældre og bedsteforældre.

Deltagerne i det knap 7 km lange løb får blandt andet mulighed for at høre om de mange ting, grundlæggeren af Nivaagaards Malerisamling gjorde for lokalsamfundet. Johannes Hage var hele livet et engageret menneske og deltog som ung mand i krigen i 1864 mod Tyskland sammen med sin hund Boxer.

Deltagerne må have øjnene med sig på Nivaagaards Malerisamling for at finde hundene på kunstværkerne og holde hovedet koldt under løbet, hvor der skal svares på udfordrende quiz spørgsmål om hunde, Nivå og Johannes Hage.

På Nivaagaards Malerisamling formidles udvalgte kunstværker eksklusivt og specielt familievenligt for deltagerne i Sporhund for en aften – på sporet af Johannes Hage. Mens danske landsoldater i uniformer fra Johannes Hages tid bogstavelig talt skyder løbet i gang med kanon og gevær.

Der er lagt op til en herlig aften med oplevelser for hele familien, hvor der både er noget for hjerne og hjerte uanset alder. Det er en dejlig ny måde at skabe interesse for kunst, kultur og motion på. Rutens udformning lægger op til, at man både får en kulturel oplevelse og får nydt den flotte natur ved Nivå i et tempo, der heldigvis passer den enkelte,” ,siger Ulla Hardy-Hansen formand for Kultur- og Turismeudvalget.

” Vi synes altid det er dejligt at byde nye målgrupper velkommen til Nivaagaards Malerisamling. Jagten gennem historien, byder på en spændende kombination af kunst, kultur og motion som er med til at gøre billedkunsten tilgængelig for et bredere publikum”, sigerMichael Bjørn Nellemann direktør for Nivaagaards Malerisamling.

Jagten har start på Nivaagaards Malerisamling kl. 17.30. Billetter til Jagten koster 50 kr. og kan købes på www.jagtengennemhistorien.dk. Børn under 12 år er gratis.

Nivaagaards Malerisamling er både start og mål for løbet, som kan gennemføres i lige det tempo, man har lyst til - gående, løbende eller cyklende, mens de mindste kan tage ruten i barne- eller klapvogn. Der er medaljer til alle børn der gennemfører løbet og en plakat fra Nivaagaards Malerisamling til de voksne.

I Fredensborg Kommune er Jagten - gennem historien støttet økonomisk af Kultur- og Turismeudvalget, Fritids- og Erhvervsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Jagten gennem historien (tidl. Kulturens Motionsdag) er en del af den regionale kulturaftale og arrangeres på samme dag i 11 kommuner i samarbejde med Golden Days og Dansk Orienterings-Forbund, men indholdet er forskelligt fra sted til sted. Jagten – gennem historien inviterer børn og voksne til at dyste på viden om historie – samtidig med at de får pulsen op,

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio