Efterårets Billedskole & Kunst Lab på Louisiana
Snart er det september – og snart går turen til Månen. Fra den indre verden til det ydre rum, Louisianas store efterårsudstilling, der åbner den 13. september, med en mangfoldighed af værker – op imod 150. Fra den indre verden til det ydre rum og værker fra museets samling.
Snart er det september – og snart går turen til Månen. Fra den indre verden til det ydre rum, Louisianas store efterårsudstilling, der åbner den 13. september, med en mangfoldighed af værker – op imod 150. Fra den indre verden til det ydre rum og værker fra museets samling.
Billedskole for 4-6-årige tirsdage kl. 15.15-17.15 første gang den 4. september
Kunst Lab for 11-15-årige onsdage kl. 15.45-17.45 første gang den 5. september
Billedskole for 7-10-årige torsdage kl. 15.15-17.15 første gang den 6. september
Og netop Månen er udgangspunkt for efterårets Billedskole og Kunst Lab – månen, der altid har fascineret og inspireret billekunstnere og forfattere – den runde hvide skive, åben for myter, forestillinger og drømme.
Der bliver mulighed for at møde store kunstnere som Max Ernst, Edvard Munch, Joseph Cornell og Robert Rauschenberg, når man sammen med Louisianas kunstformidlere går på opdagelse i udstillingen – tegner skitser, taler om værkerne, om materialer, former og teknik.
Og tilbage i værkstedet eksperimenterer man indenfor maleri, tegning, skulptur, fotografi og grafik.
Kunst Lab, der er for de lidt større børn, går også i kunstnernes fodspor og arbejder med kreative processer.
Billedskolen og Kunst Lab løber over 9 uger (med pause i efterårsferien) og afsluttes med fernisering lørdag den 17. november, hvor alle arbejder udstilles.
Prisen for at deltage er 1500 kr. – 1300 kr. for medlemmer af Louisiana Klubben. Det inkluderer omvisning, værkstedsarbejde, materialer etc.
Tilmelding på www.louisiana.dk.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.