DTU’s ScienceShow for børn på Nivå Bibliotek
BAM! KRASJ! WAUW! Sådan kommer det til at lyde på Nivå Bibliotek, når dygtige studerende fra DTU kommer og laver deres sjove og lærerige ScienceShow for børnefamilier.
BAM! KRASJ! WAUW! Sådan kommer det til at lyde på Nivå Bibliotek, når dygtige studerende fra DTU kommer og laver deres sjove og lærerige ScienceShow for børnefamilier.
Lørdag den 5. oktober klokken 11-12 bliver der et brag af en naturvidenskabelig festtime på Nivå Bibliotek, når studerende fra Danmarks Tekniske Universitet fremfører sjove og spændende naturvidenskabelige forsøg. Forsøgene tager udgangspunkt i de ting, mange af os beskæftiger os med i dagligdagen, og det vil blandt andet resultere i ild, brag og spændende farver.
Formålet med de fængende fysik- og kemiforsøg er at give inspirerende indblik i de fænomener, vi ser omkring os.
Arrangementet henvender sig til børn fra 6 år og deres familier. Det er gratis for børn at deltage, mens det koster 25 kroner per voksen. Billetter købes via bibliotekets hjemmeside.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.