Skip to main content

Drømmen - der nu er en realitet!

14. september 2015

Fredensborg-kulturhus.dk

- kan nu byde velkommen til de første arrangementer med Country-dronningen - Tamra Rosanes der kommer til Fredensborg

Fredensborg-kulturhus.dk

- kan nu byde velkommen til de første arrangementer med Country-dronningen - Tamra Rosanes der kommer til Fredensborg

Onsdag den 23. september giver Tamra Rosanes en intimkoncert med sin trio, og der venter et rent fyrværkeri af Danmarks country-dronning - den første 'Enjoy Life Concert' i Fredensborg.

Amerikansk gospel- og amerikanske spirituals, hymner og ballader fremført af Tamra Rosanes og hende nye akustiske band Hallelujah Special - J.Tex & Tim Kristensen.

Tamra Rosanes, Danmarks amerikanskfødte countrydronning, medvirker i et nyt musikalsk koncept HALLELUJAH SPECIAL, hvor hun synger amerikansk gospel og amerikanske spirituals, hymner og countryballader. Hun har slået sig sammen med 2 spændende og originale musikalske personligheder. Det er J.Tex som spiller guitar, banjo, violin og mundharpe og som er kendt fra americana-roots og countrymiljøet. Og det er Tim Kristensen - kendt fra rockabilly- og countrymiljøet - på kontrabas.

Navnet HALLELUJAH SPECIAL refererer til Himmel Ekspressen - et gospeltog på vej til himlen. "Med HALLELUJAH SPECIAL vil vi tage folk med på en tur gennem USAs sangskat og amerikansk musiks rødder på vores egen, helt personlige måde. Dvs. med følsomhed, med kant og med kærlighed til musikken og dens betydning for USAs historie", fortæller Tamra Rosanes.

De tidligste indvandrere i USA skulle begynde et nyt liv på et splinternyt kontinent uden andet end en økse, en bibel og en sang. Det er mange år siden, men sangene har betydning den dag i dag og er elsket af både amerikanere og danskere. "Slavernes gospel, blues og spirituals fortæller historier om smerte og besværligheder og troen på et bedre liv i himlen", fortæller Tamra Rosanes.

HALLELUJAH SPECIAL byder på bl.a. Hank Williams simple og gospelinspirerede sange med vigtige budskaber som for eksempel I Saw The Light, The Carter Family´s traditionelle sange som fx Will the Circle Be Unbroken, Woody Guthries This Land is Your Land, sorte slave-gospelsange som Go Tell it On the Mountain, hvide spirituals som Poor Wayfaring Stranger og Life´s Railroad to Heaven og countrysange af Johnny Cash og Patsy Cline.

Get on board HALLELUJAH SPECIAL med Tamra, J. Tex and Tim. Det bliver folkeligt, følsomt og festligt!

Arrangementet bliver arrangeret i fællesskab med Foreningen Mariposa - der støtter enlige forældre med livstruende sygdommen - og al overskud går til foreningens arbejde i Danmark og med Restauranten Fredensborghusene.

Har du gæster med til denne koncert lang vejs fra- så er der mulighed for at bestille overnatning hos Restauranten Fredensborghusene's B&B.

Koncertsted:

Fredensborghusene

Saxild Salen

Bakkedraget 43

3480 Fredensborg

Middag:

Inden koncerten er det muligt at bestille bord til en ægte country-middag i Restauranten Fredensborghusene v/Henrik Ramussen.

Pris:

Pris for koncerten er 200 kroner pr. person - og om kort tid kommer der på denne side et tilbud på middagen - til en uforglemmelig musikalsk aften i Fredensborg.

Bestil billet:

Der er plads til 125 personer under koncerten - bestil billet på telefon 5055 0440.

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio