Skip to main content

Der er stadig billetter til nytårskoncerten

16. december 2014

 

 

Det er endnu ikke for sent at købe billet til den store nytårskoncert den 13. januar, hvor Copenhagen Phil optræder i NKK-hallen i Nivå.

 

 

Det er endnu ikke for sent at købe billet til den store nytårskoncert den 13. januar, hvor Copenhagen Phil optræder i NKK-hallen i Nivå.

Hvis man endnu ikke har sikret sig en billet til nytårskoncerten i NKK-hallen i Nivå, skal man ikke give op. Det er stadig muligt at gå ind på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside og sikre sig selv og familien billetter til koncerten, som finder sted den 13. januar klokken 19.30.

Koncerten er støttet af Kulturudvalget i Fredensborg Kommune, hvorfor billetterne kun koster 100 kr. stykket. Ud over på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside kan billetterne købes på bibliotekerne i Fredensborg, Humlebæk og Nivå.

I 2014 fravalgte Copenhagen Philharmonic at afholde den traditionelle nytårskoncert i Fredensborg Kommune til manges borgeres skuffelse. Det bliver heldigvis anderledes i 2015.

Tirsdag d. 13. januar kl. 19.30 kan kommunen nemlig endnu engang slå dørene i NKK-hallen op for det 70 mand store symfoniorkester, Copenhagen Phil, der blandt andet vil give smagsprøver på den kommende sæsons koncerter med det traditionsrige og boblende medley ”Absolute Copenhagen Phil”. Orkesteret vil desuden have selskab af Body Rhythm Factory, som vil sætte ekstra rytmisk kulør på koncerten.

Nytårskoncertens dirigent er i år svenske Per-Otto Johansson, der er kendt for at have dirigeret flere store operaproduktioner som ”La Bohème”, ”Rosenkavaleren”, ”Tosca” og ”Figaros Bryllup”.

 

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio