Skip to main content

Dansk Mølledag i Nordsjælland

11. juni 2013

Traditionen byder, at op mod 100 danske vind- og vandmøller holder åbent hus den 3.søndag i juni måned. Også i år er flere Nordsjællandske møller med i arrangementet.

Traditionen byder, at op mod 100 danske vind- og vandmøller holder åbent hus den 3.søndag i juni måned.

Også i år er flere Nordsjællandske møller med i arrangementet.

Fredensborg Møllelaug, der varetager aktiviteter i og omkring to fredede møller, vil også markere dagen:
Karlebo Mølle, Kirkeltevej 161, 2980 Kokkedal holder åbent mellem kl. 10 og 13
Højsager Mølle, Højsagervej 8, 3480 Fredensborg holder åbent mellem 13 og 17.

Da begge møller er under restaurering, kan vi desværre ikke vise dem i funktion, men møllepasserne kan vise rundt og fortælle om det spændende restaureringsarbejde og visionerne for møllerne.
Ved Højsager Mølle vil der endvidere være enkelte aktiviteter på pladsen:
El Club Latino, der kan give smagsprøver på ægte spansk paella,
Naturhåndværkeren Jonas Als, der viser hvordan man bygger flinteøkser og andre stenalderredskaber,
Foreningen Vævepigerne der vil formidle deres kunnen omkring gamle husflidsarbejder som vævning, filtning(tovning) strikning og meget mere, og sidst, men ikke mindst:
Danmarks Naturfredningsforening, som vil fortælle om det spændende landskab, og vise eksempler på naturpleje bl.a. i form af høslæt med le.

Enkelte af vore nabomøller har også åbent hus:

Hammermøllen, Bøssemagergade 21, 3150 Hellebæk (11 – 16) (Vandmølle)
Ramløse Mølle, Møllelodden 4, Ramløse, 3200 Helsinge (10 – 16)
Pibe Mølle, Høbjergvej 32, Høbjerg, 3200 Helsinge (10 – 16) (Stubmølle)
Hørsholm Mølle og Håndværkermuseum, Ved Møllen 8, 2970 Hørsholm (10 – 16)

Se mere på hjemmesiderne: www.Fredensborg-mollelaug.dk og www.danskmoellerforening.dk

Lyt til netradio