Skip to main content

Danseglad publikum til jazz i Fredensborg

28. januar 2023

Danseglæden var stor i Fredensborg Jazzklub, da de fredag aften havde besøg af Henning Munk og Plumperne. I skarp konkurrence med håndbold, der spillede semifinale på samme tid, så deltog henved 75 glade publikummer i Jazzklubbens arrangement hos Fredensborg Golfklub i Restaurant Sweet Spot. 

Næste arrangement er fredag 24. februar 2023 med Jensens New Orleans Band.

Bandet består af følgende 5 musikere: Nan Ehrenstråle (bas), Nina Ehrenstråle (banjo), Ole Olsen (klarinet og saxofon), Erling Rasmussen (piano) og Hans Kahlen (trækbasun)

Jensens Jazzrenaders er i dagens anledning udvidet, således at der kommer et New Orleans band på scenen. Jensens New Orleans Band har eksisteret siden 90-erne, og leverer en original jazzmusik med masser af sang, primært leveret af bandets banjospiller og sangerinde Nina, der er datter af Nan.

Desuden vil både Erling og Ole bidrage med sang. Så alt i alt venter en spændende musikalsk oplevelse.

Bandet byder på et blandet program i klassisk New Orleansstil men med afstikkere til nutidige popnumre og til caribiske rytmer.

BILLET- og BORDBESTILLING:

Jazzarrangementet indledes med 2 retters jazzmenu i Sweet-Spot restauranten kl. 17,30. Billetprisen for jazzmenu og musik er 300,- kr. Hvis der er plads kan man deltage fra kl. 19,00 uden menu for 100,- kr.

Restauranten har rimelige priser på drikkevarer, og der kan købes kaffe og kage efter at man har spist en god jazzmenu.

Kontakt jazzklubbens formand Ole Holde på E-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 20675225

Når man bestiller bord og billetter skal man samtidig indbetale billetprisen for det bestilte antal billetter til jazzklubbens bankkonto i Nordea: 2276 - 8128 519085

Betaling kan også ske via Mobile Pay på 20 67 52 25

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio