Skip to main content

Børnejazz under åben himmel i Fredensborg

20. maj 2021

Børnejazz Fredensborg inviterer til (B)lærerigt Børneshow i Madkollektivet på Slotsgade i Fredensborg. BørneJazz er rykket fra biografen og til det lokale spisested, hvor der er gårdhave med plads til bevægelse og afstand.

 

Børnejazz Fredensborg inviterer til (B)lærerigt Børneshow i Madkollektivet på Slotsgade i Fredensborg. BørneJazz er rykket fra biografen og til det lokale spisested, hvor der er gårdhave med plads til bevægelse og afstand.

Der bliver gang i den, når Trolle og Tormod musikalsk sparker dørene ind til byens børnehjerter med deres både seje, sjove og lærerige familiekoncert.
Med spaderne på ryggen vil de to friske fyre sætte fut i børn og voksne med deres musik, der er inspireret af reggae og hiphop samt lidt jazz, country og rock.
Trolle og Tormod hedder i virkeligheden Morten Trolle og Tormod Holm, og sammen har de turneret landet rundt blandt andet med optrædener på spillesteder i hele landet, samt i børne-tv og Godmorgen Danmark.

Børnejazz under åben himmel
”Vi har glædet os længe til denne koncert – det er den første koncert i år, det er første gang at Børnejazz bliver afholdt sammen med Madkollektivet og så er det første gang, at Børnejazz rykker ud under åben himmel. Madkollektivets gårdhave er oplagt til børnedansefest under juni-solens stråler” siger Mette Riis, formand for Børnejazz. Fra efteråret fortsætter familiekoncerterne indendørs i Madkollektivets lokaler på Slotsgade 3.

Stor tak til vores lokale hovedsponsor EDC Morten Jepsen for at bidrage til at det høje musikalske kvalitetsniveau, som kendetegner Børnejazz Fredensborg, er sikret i den kommende sæson.

Medvirkende:
Morten Trolle sang og guitar
Tormod Holm: sang og guitar

Billet:
Entréen er 80 kr. for alle over 1 år. Koncerten afholdes udendørs og aflyses hvis det vejret ikke tillader at gennemføre – billetter refunderes i så fald. Hvis du vil sikre dig en plads, så køb din billet på forhånd på www.madkollektivet-naboskaber.dk

Børnebaren er åben med boller og juice. Vel mødt søndag den 20. juni kl. 14 hos Madkollektivet, Slotsgade 3 i Fredensborg

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio