Bliv klogere på verdenshistoriens mest unyttige facts
Historiker og forfatter Michael Frederic Hawkins gæster Fredensborg Bibliotek d. 20. april med sit underholdende foredrag ”Unyttige historiefacts”
Historiker og forfatter Michael Frederic Hawkins gæster Fredensborg Bibliotek d. 20. april med sit underholdende foredrag ”Unyttige historiefacts”
Vidste du, at dyr kunne blive stillet for retten i middelalderen, at Pepsi har været verdens sjette største militærmagt, eller at Fiat er blevet sagsøgt for at sende anonyme breve til kvinder?
Det er blot nogle af de sjove og anderledes historiefacts, man kan høre mere om, når Fredensborg Bibliotek får besøg af Michael Frederic Hawkins onsdag d. 20. april kl. 19-21.
Michael giver historieformidlingen et frisk pust med masser af lærerige og skæve facts, så publikum både bliver klogere og får et godt grin.
Michael Frederic Hawkins er lektor på Aalborg Katedralskole og cand. mag. i engelsk og historie. Han har i årevis samlet på små ukendte detaljer og anekdoter fra historien, som på overfladen kan virke ligegyldige, men som alligevel giver stof til eftertanke og siger noget interessant om den tid eller de mennesker, som de omhandler.
”Unyttige historiefacts” er kendt fra de sociale medier, hvor mere end 100.000 mennesker følger med i Michaels deling af finurlig historisk viden. Michael har desuden udgivet fem bøger med unyttige historiefacts.
En billet koster 50 kr. og kan købes på bibliotekets hjemmeside.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.