Benthe Ørbecks udstiller på Humlebæk Bibliotek
Kunstforeningen for Humlebæk og Omegns næste udstilling på Humlebæk Bibliotek er med kunstner Benthe Ørbecks, udstillingen åbnes af viceborgmester, formand for kulturelt udvalg Ulla Hardy-Hansen lørdag den 7. marts 2015 klokken 11.00
Kunstforeningen for Humlebæk og Omegns næste udstilling på Humlebæk Bibliotek er med kunstner Benthe Ørbecks, udstillingen åbnes af viceborgmester, formand for kulturelt udvalg Ulla Hardy-Hansen lørdag den 7. marts 2015 klokken 11.00
Benthe Ørbecks gennembrud som maler fik hun på Salon d`Automne, på Grand Palais i Paris som er en meget stor censureret udstilling. Hun udstillede nogle kæmpe værker, som forestillede livets kamp op ad stigen eller om man vil ned af stigen. For som kunstner er det altid en kamp at blive anerkendt, specielt som kvinde. Den kamp er ikke færdig endnu.
Benthe Ørbeck udtaler at det er et spørgsmål om, at man har mulighed for at bringe budskabet ud og har evnerne i sproglig forstand. Hun føler ikke selv at hun har været ferm til det. Benthe Ørbeck holder sig på den pæne side og har aldrig været provokerende. Benthe Ørbeck udtrykker sig i sin kunst, udfordrer sine omgivelser og har altid følt sig foran i tiden. Benthe Ørbeck har arbejdet hådt på alle ismerne og føler selv, at hun udfører er det ypperste og har opnået sit eget formsprog, som alle kan genkende.
Benthe Ørbecks værker er ofte landskabserindringer og naturoplevelser, som formentlig stammer fra hendes fortrolighed og undren over naturen. Værkerne er en transformation fra naturen til hendes egne organiske og flydende former. Måske en dialog mellem farven og abstraktionen.
Benthe Ørbecks værker er kendt for at være koloristiske, dynamiske og fabulerende.
Benthe Ørbeck var en af stifterne af vores kunstforening, var formand i flere år og er i dag æresmedlem af foreningen.
Udstillingen ses på Humlebæk Bibliotek fra den 7. marts til den 20. marts 2015.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.