Bægerdygtig temauge på Fredensborg Bibliotek
I uge 15 sættes der fokus på ’bæredygtighed’ med en række spændende arrangementer på Fredensborg Bibliotek. Der bliver mulighed for at høre om hvordan man spare på energien, spiser klimavenligt og laver sig nogle klimavenlige hverdagsvaner og shopper grønt gennem sociale medier.
I uge 15 sættes der fokus på ’bæredygtighed’ med en række spændende arrangementer på Fredensborg Bibliotek. Der bliver mulighed for at høre om hvordan man spare på energien, spiser klimavenligt og laver sig nogle klimavenlige hverdagsvaner og shopper grønt gennem sociale medier.
Få hjælp på biblioteket til at spare på energien
Den 9. april kan man møde energirådgivere på Fredensborg Bibliotek og få hjælp til at komme i gang med at spare energi og penge.
Egentlig kan det være svært som boligejer at finde en god grund til ikke at komme til bibliotekets arrangement ”Bolig og bæredygtige forbedringer” den 9. april klokken 16-17 på Fredensborg Bibliotek. Ved arrangementet kan man nemlig få gode råd af eksperter til, hvordan man sparer energi - og dermed penge - og samtidig hjælper med til at skubbe verden i en mere bæredygtig retning.
Eksperterne, som deltagerne kan møde, er energirådgivere fra Energistyrelsens rådgivningstjeneste Sparenergi.dk. Derudover vil man kunne få en energisnak med et par ansatte i Fredensborg Kommune og eventuelt aftale et gratis energitjek i sin egen bolig.
Det er ganske gratis at deltage i arrangementet, men det vil være en god idé at tilmelde sig på forhånd via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under Aktiviteter.
Arrangementet ”Bolig og bæredygtige forbedringer” er startskuddet til Fredensborg Bibliotekernes temauge om bæredygtighed, hvor man også vil kunne høre foredrag om bæredygtig levevis, FN’s verdensmål, permakultur og meget andet.
Steen Hildebrandt fortæller om FN’s verdensmål på Fredensborg Bibliotek
Professor Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet holder den 10. april foredrag på Fredensborg Bibliotek om bæredygtighed og FN’s verdensmål.
Det er lidt af en kapacitet Fredensborg Bibliotekerne har lokket til Nordsjælland den 10. april. Steen Hildebrandt er professor ved tre universiteter inden for hovedsagelig ledelse. Han har skrevet, redigeret og bidraget til mere end 400 bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold, og han er medlem af knap 20 bestyrelser, tænketanke og andre organer.
En af de sager Steen Hildebrandt har beskæftiget sig mest med i de senere år, er bæredygtighed, og hvordan danske virksomheder kan være med til at skubbe Danmark i en mere bæredygtig retning og stadigvæk vinde på det. Dette er blot en af de ting, han vil komme ind på, når han den 10. april klokken 19 står på scenen på Fredensborg Bibliotek. Hovedtemaet for aftenen vil dog være FN’s verdensmål for bæredygtighed, hvad de betyder for Danmark, hvad vi kan lære af andre lande, og hvordan Fredensborg Kommune kan spille en aktiv rolle i at nå dem.
Steen Hildrebrandt er ikke hr. hvem som helst i bæredygtighedsdebatten. I 2016 var han redaktør og medforfatter på bogen ”Bæredygtig global udvikling: FN's 17 verdensmål i et dansk perspektiv”, og han bidrager hyppigt til samfundsdebatten om bæredygtighed i form af debatindlæg i aviser og tidsskrifter.
Det koster 50 kroner at deltage i arrangementet, dog kun 40 kroner for medlemmer af biblioteksklubben. I begge tilfælde kan billetter købes via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under Aktiviteter.
Arrangementet med Steen Hildebrandt er en del af Fredensborg Bibliotekernes temauge om bæredygtighed i uge 15. Her vil man ud over Steen Hildebrandt også blandt andet kunne opleve foredrag om bæredygtig mad, bæredygtig livsstil og permakultur.
Foredrag om plantebaseret kost
Ét af dem er et foredrag om plantebaseret kost, der finder sted den 11. april 2018.
Er man interesseret i kost og sundhed, men samtidig forvirret over de mange forskellige kostråd, kan man med fordel komme til foredraget ”Den plantebaserede kost” på Fredensborg Bibliotek onsdag den 11. april klokken 19.00-21.00.
Her vil Maria Felding, klinisk diætist og cand. scient. i klinisk ernæring, tale om sin bog af samme navn, og man vil blandt andet kunne blive klogere på de mange forvirrende kostmyter, hvordan vores mad påvirker livsstilssygdomme og hvordan kosten kan bruges som behandling. Man vil naturligvis også få praktiske råd om, hvordan en optimal kost sammensættes.
Det koster 50 kroner at komme med til foredraget, men er man medlem af Biblioteksklubben, kan man købe en billet for 40 kroner. Billetter købes på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under Aktiviteter.
Bæredygtig livsstil i hverdagen
I uge 15 sætter Fredensborg Bibliotekerne fokus på bæredygtighed med en række spændende arrangementer på Fredensborg Bibliotek. Blandt andet får biblioteket den 12. april besøg af tre unge ildsjæle fra webmagasinet Sustain Daily.
Hvis ord som klimavenlige hverdagsvaner, bæredygtig mode og zero waste har din interesse, skal du komme på Fredensborg Bibliotek torsdag den 12. april klokken 19.00-21.00, hvor du kan få inspiration og små fif til en mere bæredygtig hverdag.
Biblioteket får besøg af tre engagerede hverdagseksperter indenfor bæredygtighed, der til daglig er tilknyttet webmagasinet- og blognetværket Sustain Daily:
Emma Slebsager, der er chefredaktør og medstifter af Sustaindaily.dk. Hun vil fortælle om Sustain Dailys mission, om at guide danskerne til at leve mere bæredygtigt og at omdanne klimabevidsthed til hverdagsvaner.
Johanne Stenstrup, medstifter af Sustaindaily.dk og modeblogger. Johanne vil fortælle om, hvorfor hun startede en modeblog, om at guide folk til grønnere shopping gennem sociale medier, samt hvad det har betydet for hende at shoppe mere bæredygtigt. Sidst, men ikke mindst, vil Camilla Tromborg fortælle om, hvorfor hun brænder for en naturlig zero waste livsstil, og hvordan hun hjælper sine bloglæsere ved at give dem lette tips og ændre deres hverdagstanker.
Sustain Daily er et webmagasin og et blognetværk, hvor man kan hente masser af inspiration. Her udgiver hverdagseksperter artikler om alt fra økologisk mad, veganske sneakers til mikroplast.
Det koster 50 kroner at komme med til foredraget. Er man medlem af Biblioteksklubben koster en billet 40 kroner. Billetter findes på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under Aktiviteter.
Lær om permakultur på Fredensborg Bibliotek
Lørdag den 14. april kan man på Fredensborg Bibliotek finde ud af, hvad permakultur har at gøre med en bæredygtig og grøn hverdag.
For at slå det fast med det samme: Permakultur og permafrost har ikke noget med hinanden at gøre. Mens de fleste er klar over, at permafrost er noget man har ovre i Sibirien, er det endnu de færreste, som har stiftet bekendtskab med permakulturen og dens forbindelse til bæredygtighed og grøn hverdag.
Det kan man ændre på ved et foredrag på Fredensborg Bibliotek den 14. april klokken 11-13. Her vil Arendse Gulløv fra foreningen Permakultur Danmark fortælle om den globale permakulturbevægelse, der med naturen som forbillede beskæftiger sig med bæredygtighed og med at opbygge en grøn forsvarlig fremtid, der tager hensyn til både mennesker og natur.
Arrangementet koster 40 kroner for medlemmer af Biblioteksklubben, mens almindelige billetter koster 50 kroner. Begge type billetter kan købes på Fredensborg Bibliotekerrnes hjemmeside under Aktiviteter.
Foredraget med Arendse Gulløv er en del af en temauge om bæredygtighed, som foregår i uge 15. Her vil man også kunne opleve professor Steen Hildebrandt fortælle om FN’s verdensmål, energirådgivere fortælle om bæredygtige boliger og to foredrag om henholdsvis bæredygtig mad og livsstil.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.