Skip to main content

Ældre hjælper ældre

21. oktober 2013

Indvielse af Senior IT Fredensborg, Teglgårdsvej 423A, Humlebæk, 25. oktober 2013 kl. 14-16.


Indvielse af Senior IT Fredensborg, Teglgårdsvej 423A, Humlebæk, 25. oktober 2013 kl. 14-16.

Danmark har været på forkant med It-udviklingen gennem mange år.

Digitalisering af fakturering mellem erhvervslivet og det offentlige er næste 10 år gammel.

Nu skal foreninger og virksomheder med CVR. numre have e-Box og digital signatur adgang i forhold til det offentlige.

Der er elektronisk kontakt regelmæssigt mellem SKAT og virksomhederne via mail og fremover via e-Box.

Telemedicin er en anden front, hvor digitalisering slår igennem i de kommende år.

I stedet for personlig kontakt kan du få fat i en person på hospitalet gennem en computerskærm.

Du kan være syg med fx KOL og være hjemme (betegnet: ”udlagt”) i stedet for at være indlagt.

Du får adgang til hjælp døgnet rundt via telemedicin.

Det må være en klar fordel for den syge. Det er et system, som borgerne skal vænne sig til.

Nu gennemfører samfundet så digitalisering mellem det offentlige og det private Danmark med krav om e-Box og Nemkonto.

I dette tilfælde opstår der nogle socialhumanitære konsekvenser - især hos den ældre generation, som aldrig har beskæftiget sig med It-mediet.

Behovet for Senior IT Fredensborg foreningens tilstedeværelse i samfundet er til at få øje på!

Senior IT Fredensborg 

Båret af initiativ fra Humlebæk bibliotek

Senior IT Fredensborg er båret af et initiativ på Humlebæk bibliotek, som har succes med en It-cafe hver tirsdag eftermiddag kl. 14.30-16.30 i vinterperioden. Vi takker Vibeke Nilsson for det positive samarbejde, som vi har. Det sætter vi stor pris på. 

Vi kan med stolthed fortælle, at hovedparten af vores It-supportere er frivillige fra It-cafeen. Vi har alle 1 års erfaring i at hjælpe ældre borgere med eller uden eget It-udstyr. 

Målet er flere frivillige

Den oparbejdede viden videreudvikler vi nu i Senior IT Fredensborg, samtidig med, at vi fortsætter som It-supporter på biblioteket. Vores mål er, at vi bliver flere undervisere i løbet af et års tid.

I Fredensborg kommune er der ca. 39.500 borgere. Heraf er næsten 10.000 ældre borgere over 60 år. Behovet for det, som vi gør, er meget stort. 

Tak til Frivilligcenter Fredensborg

Vi har fået god støtte og rådgivning fra Frivilligcenter Fredensborg i opstarten af Senior IT Fre-densborg. Den største hurdle, som vi ser lige nu, er behovet for flere undervisningslokaler, hvilket betyder, at vi kan hjælpe mange flere ældre. Senior IT Fredensborg og Frivilligcentret har brug for mere plads. 

Plads til andre foreninger

Senior IT Fredensborg skal tage hensyn til, at undervisningslokalet kan være reserveret til Ældre Sagen. Erik Ankerstjerne har undervisning for Ældre Sagen hver tirsdag formiddag op til midten af januar 2014. Vi har et fint samarbejde med Ældre Sagen omkring undervisning. Begge foreninger kan bruge flere lokaler til undervisning i It-mediet. Senior IT Fredensborg har 1½ lokale til rådighed 3-4 dage om ugen mellem kl. 9-12. 

Hvem kontakter Senior IT Fredensborg?

Vores erfaring fra Humlebæk bibliotek It-cafe er, at der er to kategorier af ældre, der henvender sig til os:

1) ældre, som er uerfarne med It-mediet, som ofte har brug for ”en til en” undervisning

2) ældre, som gerne vil lære mere og møde andre ældre med samme interesse 

Senior IT Fredensborg 

Hvem tilbyder vi undervisning?

Vi tilbyder undervisning til ældre, der er over 60 år, pensionister eller førtidspensionister med fast bopæl i Fredensborg kommune. Vi stiller ikke krav om medlemskab for kursisterne.

Et hold bliver ikke større end 4-6 personer. Der er ofte hjælpelærer med på holdet udover den person, der står for undervisningen.

Når andre It-supportere deltager som hjælpelærer, så bidrager det til at højne It-supporternes viden. Vi arbejder som et team i et hyggeligt og socialt engageret miljø. 

Foreningens økonomi

Vi er meget taknemmelige for, at kommunen viser interesse for det arbejde, som vi nu for alvor starter op. Brugerbetaling er symbolsk. De ældre har ofte kun deres pension at leve af.

Det er vigtigt, at det er økonomisk overkommeligt for de ældre at deltage på kurserne. Senior IT Fredensborg har et socialhumanitært sigte og kan gøre en forskel, når midler og udstyr er til stede til det. 

It-supportere er foreningens medlemmer

It-supporterne er vores medlemmer.

Deres kontingent er den aktive indsats, som de yder for foreningen. Det er vores eneste kapital. 

Vi retter derfor en særlig tak til de frivillige fra Humlebæk biblioteks It-cafe, som i den grad støtter op om Senior IT Fredensborg foreningen med deres frivillige arbejdsindsats. Det er deres aktivite-ter, der gør denne forening mulig! Vi glæder os alle meget til at komme i gang. 

Kursusplaner

Vi har udarbejdet en kursusplan for resten af dette år. Kursuskalender er ophængt på tavlen i un-dervisningslokalet på biblioteker, dagcentre og andre steder, hvor det er relevant. Kursusbeskri-velse ligger i lokalet. Er der tale om ”en til en ” undervisning er kurset mærket med: ”Lukket”. 

Livshistorier

Et af vores spændende initiativer: erindringsgrupper. Du lærer at skrive din egen livshistorie på vores maskiner på dit eget USB stik, således at du kan tage dine data med hjem fra gang til gang. 

Dictus program med talegengivelse

De, der har vanskeligt ved at skrive selv og som gerne vil have nedskrevet deres livshistorie, kan få mulighed herfor gennem et samarbejde med mig og et særligt program: Dictus. Du taler til compu-teren, som nedskriver teksten. Der vil altid være noget efterbehandling, som vi samarbejder om. 

Senior IT Fredensborg 

Grupper med fællesinteresser

Erindringsgrupper mødes under hyggelige former til fællesmøder med et vist tidsinterval. Andre interessegrupper har også fællesmøder som fx IPad’s (eller andre emner).

De kan med fordel ud-veksle erfaring gennem leg og vidensudveksling, hvor de efterfølgende kan mødes i privat regi. 

Senior IT Fredensborg er et unikt initiativ

Senior IT Fredensborg har en unik måde at imødekomme digitaliseringsbehovet på. De ældre læ-rer, hvordan de skal håndtere kontakten til det offentlige. De lærer andre ældre at kende og får nye venner med interessefællesskab. 

Samfundets dilemma

Danmark står i dag med en stor gruppe ældre, der har været selvhjulpne hele deres liv uden at benytte It-mediet. Det er vigtigt, at disse ældre bliver gjort fortrolige med den digitale verden.

Det handler om, at bevare de ældre borgeres selvværd og selvrespekt som samfundsborgere.

Den ældre har også brug for at lære nyt.

Det holder hjernen i gang. Oveni dette får den ældre adgang til samvær med andre ældre. De ældre har behov for hjælp til at blive fortrolige med It-mediet. Ofte kan de ikke klare det uden hjælp. 

Har du lyst til at være frivillig underviser?

Vores undervisning foregår på: mandage, torsdage og fredage kl. 9.30-12. 

Vi har meget lyst til at få flere, der vil undervise.

Vi har et godt team, som samarbejder om vidensudveksling og undervisning af andre ældre. Derfor kan du komme i gang som underviser gennem støtte fra andre, der underviser i vores forening. 

Ring til os og få mere at vide! 

Har du lyst til at deltage, så kontakt formanden: 

Jette Ankerstjerne, tlf.: 40 20 11 63

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

{fcomments on}

 

Lyt til netradio