Officiel velkomst på Fredensborg Slot
Regentparret byder D.M. Kong Willem-Alexander og Dronning Máxima velkommen til Danmark den 17.-19. marts 2015.
Regentparret byder D.M. Kong Willem-Alexander og Dronning Máxima velkommen til Danmark den 17.-19. marts 2015.
Kongeparret ankommer til Fredensborg Slot eskorteret af Gardehusarregimentets hesteskadron tirsdag den. 17. marts Kl. 11.10
Det forestående statsbesøg har til formål at styrke relationerne og de fælles interesser mellem Danmark og Nederlandene.
Programmet åbner mulighed for, at de to lande kan udveksle erfaringer omkring grøn innovativ vækst samt sætte fokus på medico- og uddannelsessektoren.
Danmarks kompetencer inden for disse områder vil blive præsenteret for den officielle delegation og de omkring 40 virksomheder, som Nederlandenes Kongepar får følge af i erhvervsdelegationen.
Efter den officielle modtagelse den 17. marts i Vilhelm Lauritzen terminalen vil Kongeparret ankomme til Fredensborg Slot. H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen er om aftenen værter ved en gallamiddag på Christiansborg Slot.
På statsbesøgets andendag vil Kong Willem-Alexander og Dronning Máxima ledsaget af Kronprinsparret besøge Samsø, der i dag er 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi.