Kronprinsparret besøgte Atacama-ørkenen

Et af de sidste punkter på Kronprinsparrets og udenrigsminister Villy Søvndals officielle besøg i Chile var en eftermiddag og nat i det berømte Paranal observatorium på et af klodens tørreste pletter: Atacama-ørkenen, der ligger 1200 kilometer nord for landets hovedstad, Santiago.

Atacama-ørkenen er noget af det tætteste man her på jorden kan komme illusionen om at spadsere rundt på månen. Der går år i mellem der falder det mindste regn, her vokser absolut intet der er synligt for det menneskelige øje, her lever meget få større dyr, og luftfugtigheden er ned til 1 %. Da kronprinsparret og ministeren ankom til Paranal-observatoriet, var det da også en af de 340 dage om året, hvor himmelen var helt blå. Overnatningen skulle ske på observatoriets hotel, der huser forskere fra hele verden. Hotellet er halvt gravet ned i klippen og er malet i samme farver som ørkenlandskabet.

Har man set James Bond filmen Quantum of Solace, vil man kunne genkende hotellet og omgivelserne, der blev brugt som location til at indspille en af scenerne i filmen og hvor Bond – spillet af Daniel Craig – har et så voldsomt møde med superskurken Maurice Greeen, at hotellet ender med at gå op i flammer og Green efterlades alene i Atacama-ørkenen.

Bygningen er dækket af en glaskuppel, der hver aften dækkes til indefra med en kæmpe persienne, så absolut intet lys slipper ud. Den nærmeste by med gadebelysning ligger 165 kilometer borte og i området omkring Paranal må biler kun køre med positionslyset tændt, for ikke at menneskabt lys forstyrrer udforskningen af himmelrummet.

En time før solnedgang kørte kronprinsparret og udenrigsministeren det korte stykke fra hotellet op til observatoriet på Paranal-bjerget. Her blæste en stiv kuling, observatoriets metalsider glimtede i den skarpe eftermiddagssol. Her oppe var det var som at stå på verdens tag og kigge hundredevis af kilometer ud over det gråbrune ørkenlandsskab og blødt formede bjergformationer, og langt nede i dalen et lavt hængende skydække, der som et kridthvidt blødt gulvtæppe omsluttede observatorium-bjerget.

Inden for i observatoriet blev det store tallerkenformede teleskop langsomt drejet i stilling. Taget gled til siden og alt blev gjort klart til nattens observationer. Udenfor var en glødende rød sol nu få fingrebredder fra dag til nat. Denne aften på dette sted i den chilenske ørken var det som om man aldrig rigtigt havde set en solnedgang før, da horisonten eksploderede i rødt og gult og den sidste solskive forsvandt ned i horisonten.

Kort efter var det mørkt, men grunden til at Paranal-observatoriet er placeret lige her dukkede frem af mørket, da der på himmelen blev tændt milliarder af stjerner og mælkevejen var som en stribe trukket af et tykt stykke kridt tværs over himmelhvælvingen.

Kronprinsparrets officielle besøg i Chile har fået bred dækning i Chilenske aviser og tv og har omfattet så forskellige elementer som oplæsning af oversatte danske børnebøger, hip hop, åbning af en Asger Jorn udstilling, et erhvervsseminar med deltagelse af 55 danske virksomheder, indvielse af verdens største (dansk-fabrikerede) solpanel-anlæg og modtagelse hos Chiles præsident . For blot at nævne nogle af programpunkterne fra det fem dage lange og tætpakkede officielle besøg, hvor et af højtepunkterne fandt sted under en blinkende stjernehimmel på et 2635 meter højt bjerg midt i Atacama-ørkenen.

Danmark er en af stifterne og bidragsyder til European Southern Observatory Paranal Observatoriet, der er et af verdens største og mest avancerede optiske teleskoper. Observatoriet på Paranalbjerget ligger i 2635 meters højde og har fungeret siden 2009. Det består af fire primære teleskoper, der hver har en diameter på over 8 meter.

Teleskoperne er så kraftige, at de kan bruges til at skelne mellem de to forlygter på en bil, der er parkeret på månen og se himmellegemer, som er 4 mia gange så svage , som dem der kan opfattet med det menneskelige øje. Over 1000 forskere fra hele verden ansøger hvert år om at få adgang til at bruge teleskoperne og på baggrund af resultaterne publiceres i gennemsnit én videnskabelig artikel om dagen i videnskabelige artikler.{jcomments on}